Oliver Wollenberg fra "Love Island": - Pigerne syntes, jeg var en idiot

LÆS OGSÅ: Afslører uhyggelige tal: Nicolaj Rose havde kun 20 procent chance for at overleve hjerteoperation
I kærlighed gælder alle kneb.
Men det er ikke sikkert, at alle kneb bliver taget lige godt imod.
Oliver Lindhardt Wollenberg fra "Love Island" finder hurtigt ud af, at det at spille ud til alle pigerne på én gang ikke nødvendigvis gør én populær i damernes bog.
I tirsdagens afsnit af "Love Island" træder Oliver frem som den ultimative “player” ved pardannelsen og erklærer interesse for samtlige piger i villaen.
- Det er da altid godt at holde sine muligheder åbne, selvom jeg havde udset mig en af pigerne, fortæller han til SE og HØR.
Den offensive taktik falder dog ikke i god jord hos pigerne i villaen. Særligt ikke da han på få minutter smider sin første partner Melanie på porten for at gå all-in på Dina.
- Stemningen var meget anspændt, og jeg skulle snakke min sag rundt omkring, men sådan er det jo. Jeg forstår godt, at pigerne syntes jeg var en idiot, men sådan er showbiz, siger Oliver.
Oliver har da også en helt klart taktik, når det kommer til at score.
- Jeg kender et lille trick til at vinde pigernes opmærksomhed, push-pull kalder jeg den.
Det lille trick går ud på at manipulerende piger for så efterfølgende at trække sig tilbage, så skal de nemlig nok komme på krogen, mener Oliver selv.
Om taktikken er gal eller genial, kan du se i "Love Island" på Viaplay eller TV3.