Reality5 timer siden

Afslører uhyggelige tal: Nicolaj Rose havde kun 20 procent chance for at overleve hjerteoperation

I starten af året blev ”Love Island”-deltageren Nicolaj Rose opereret i sit hjerte, og han havde kun 20 procent chance for at overleve
Nicolaj Rose stod ansigt til ansigt med døden.
Nicolaj Rose stod ansigt til ansigt med døden.
 Foto: Privat / Instagram

LÆS OGSÅ: Nicolaj Rose fra "Love Island" i hjerteoperation: "Et møde med døden"

Okay, hvis du fik at vide, du kun havde 20 procent chance for at overleve en hjerteoperation, hvad ville du så gøre?

Umuligt at svare på så svært et spørgsmål medmindre man har stået i den situation.

Men faktisk har Nicolaj Rose fra den kommende sæson af "Love Island" lige stået i sådan en svær situation, og nu deler han sin oplevelse med SE og HØR.

Nicolaj Rose er med i sæson to af "Love Island", som får premiere den 12. august i år.
Nicolaj Rose er med i sæson to af "Love Island", som får premiere den 12. august i år.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Tidligere på året fik han det rigtig skidt. Han døjede med voldsomme influenza-lignende symptomer, kastede op ti gange om dagen og var ekstremt træt hele tiden.

Under en familiemiddag sagde hans social-og sundhedshjælperuddannede mor til ham, at han burde gå til lægen.

Både fordi han lignede døden fra Lübeck, men også fordi hun kunne se, at han havde væske forskellige steder i kroppen.

Hurtigt kom han til lægen, og efter fire timers undersøgelse kom en hjertelæge ind, som kunne konstatere, den var helt gal.

Nicolaj Rose er født med kun to hjerteklapper, hvor langt størstedelen af os mennesker er født med tre, og det var den ene af hans to klapper, der var kollapset.

- Jeg fik at vide, at mit hjerte kun pumpede mellem fem og syv procent. Det tal skal normalt ligge på 60 procent, fortæller han.

Hurtigt efter blev han overført fra Regionshospitalet Viborg til Aarhus Universitetshospital.

Så voldsom en operation, der snart skulle finde sted, kunne ikke udføres i Viborg.

Og det var i Skejby, han fik den grumme besked.

- En kirurg kommer ind til mig og min familie og fortæller, at der er cirka 80 procent risiko for, at jeg dør af operationen, fortæller han og fortsætter:

- Det var ikke rart, men jeg blev nødt til at tage det med et smil. Hvad skulle jeg ellers gøre?

Rose blev lagt i respirator i otte timer, mens lægerne skar ham op midt i brystet for at foretage operationen.

Nu ser Nicolaj Roses brystkasse sådan her ud.
Nu ser Nicolaj Roses brystkasse sådan her ud.
 Foto: Privat / Instagram

Heldigvis gik alt, som det skulle, og Nicolaj Rose har det efter omstændighederne godt i dag.

Han skal tage medicin resten af sit liv, og han skal også høre en tikken resten af sit liv.

Lægerne har nemlig opereret en mekanisk hjerteklap ind for at erstatte den ”rigtige”. Og den mekaniske hjerteklap lyder ifølge Nicolaj Rose som et stort bornholmerur. Hele tiden, 24/7.

- Det er ærlig talt skide irriterende nogle gange, men hey, hellere det end at være død, fortæller han til SE og HØR.

Sponsoreret indhold