”Øen”-deltager var TV-stjerne i 90’erne

Lise Lotte Christensen husker tilbage på sin deltagelse i \

Lise Lotte Christensen husker tilbage på sin deltagelse i "Øen – en ny begyndelse" med begejstring. – Det var i øvrigt virkelig hårdt at overleve og på samme tid meget befriende at skulle fokusere på en ting – nemlig overlevelse.

(Foto: DR)

I "Øen – en ny begyndelse" handler det om at finde mad og gøre det beskidte vand værd at drikke, men da Lise Lotte Christensen indtog DR1 i 90'erne, var hendes fokus rettet mod små pelsklumper.

Den nu 49-årige kvinde optrådte nemlig som fast ekspert, mens Poul Thomsen og Ghita Nørby styrede løjerne.

Selv om Lise Lotte nu forsøger at overleve i det sociale eksperiment, hvor deltagerne bliver testet under pres, har hun bestemt ikke sluppet sin kærlighed til hunde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I 90'erne kunne DR-seerne også nyde Lise Lotte på skærmen. Dengang som en del af "Hund og hund imellem". Her med Ghita Nørby. (Foto: DR)

– Jeg arbejder som adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub og med specialtræning af servicehunde til mennesker med fysiske handicap.

Og netop den viden brugte hun på den øde ø.

– Jeg oplevede faktisk, at min viden om dyreadfærd hjalp mig meget på øen.

Både i forhold til at finde føde, men også til at forstå dynamikken i vores ø-flok, lyder det fra Lise Lotte, der ligeledes fungerer som "Go' morgen Danmark"s faste hundeekspert.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close