Nynne Larsen forelsket: Nu viser hun fyren frem
Det var tilbage i oktober, Nynne kunne fortælle, at hun igen havde fundet kærligheden efter bruddet med Robert Hansen. Men siden er det ikke meget, hun har haft lyst til at dele om sin nye flamme.
Det har hun dog lørdag lavet om på.
På sit seneste post på sin Instagram-profil har hun nemlig delt det allerførste billede af sig selv og kæresten, som hun blot omtaler som ”E”.
Artiklen fortsætter under opslaget
I starten af november mødte SE og HØR Nynne på den røde løber til premieren på den nye Marvel film, hvor hun kunne fortælle, at de to endnu ikke kaldte hinanden for kærester.
- Vi er ikke kærester, men jeg ser ikke andre end ham, og han siger også, at han ikke ser andre end mig, så det satser jeg på, lød det fra hende, inden hun fortsatte:
- Jeg har ikke travlt med at få titel på.
Artiklen fortsætter under billedet

Nynne Larsen nyder den søde juletid med sin nye flamme. Foto: Dan Mariegaard
Men nu kunne meget altså godt tyde på, at de to er blevet lidt mere seriøse med hinanden, end de var for blot en måned siden.