Reality16. oktober 2021

Nynne Larsen afslører: Forelsket i ny fyr

Ekskæresten Robert Hansen er så godt som glemt for Nynne Larsen, som er kommet videre. Til SE og HØR afslører reality-influenceren, at hun har fundet sig en ny fyr, som hun er smaskforelsket i.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Forholdet til ekskæresten Robert Hansen er for længst glemt for Nynne Larsen, som er kommet videre.

Det afslørede hun over for SE og HØR på den røde løber til Oktoberfest i Forum, hvor hun ankom smaskforelsket med tv-veninden Matilde Neuvonen.

Her var de to influncere klar til en aften med store fadøl og tysk schlager, inden de skulle videre til fest med Nynnes nye fyr.

- Vi skal til fødselsdag senere hos min nye fyr, men det er meget nyt. Han gør mig glad og accepterer mig og giver mig plads. Vi tager en dag ad gangen, siger Nynne til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oktoberfest_forum_roed_loeber_reality_15oct21_05_2sl7832_-1.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Nynne kan nu igen smile efter sit hårde og turbulente brud med Robert Hansen (Foto: Søren Lamberth)

- Jeg er meget glad, og ja, jeg er sgu nok også lidt forelsket, indrømmer Nynne med et stort smil.

Hun vil endnu ikke ud med, hvem den nye fyr er, men de har set hinanden i et par uger, og de mødte hinanden på en noget anderledes måde.

- Jeg mødte ham inde i byen, hvor han kørte forbi mig, og så tænkte jeg, at han godt nok var flot. Jeg tænkte, at jeg aldrig ville se ham igen, men så skrev han til mig, og vi har set hinanden lige siden, fortæller Nynne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/oktoberfest_forum_roed_loeber_reality_15oct21_33_2sl7891_.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Matilde og Nynne nød en vild aften til Oktoberfest i Forum, som fortsatte til fødselsdagsfest med frøken Larsens nye mandlige bekendtskab (Foto: Søren Lamberth)

Bruddet med ekskæresten Robert Hansen var som bekendt voldsomt og turbulent for Nynne, som afslørede, at hun af flere omgange var blevet banket af skuespilleren.

Men det hårde forhold til Anja og Viktor-stjernen har kun betydet, at hun har været i stand til at komme hurtigt videre.

- Mit forhold med Robert var så dramatisk, at jeg har gennemgået et brud i forholdet, så på den måde er jeg nok kommet nemt ud på den anden side, forklarer Nynne og uddyber:

- Selvfølgelig har det været hårdt med en omvæltning. Og uden at lyde nederen, så er mit liv jo bare bedre uden ham.

Sponsoreret indhold