Reality11. september 2018

"Nybyggerne"-vindere venter barn nummer to

Der er familieforøgelse på vej hos "Nybyggerne"-vinderne Anne og Todd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/190417nybyggerne_34_0.jpg
 Foto: René Schütze

I 2017 vandt Anne og Todd TV2-programmet "Nybyggerne", hvor præmien var en flot villa, de selv havde indrettet.

Da de var med i programmet, havde de datteren Lily, men de lagde aldrig skjul på, at de gerne ville udvide familien.

Det sker til næste år, når ægteparret bliver forældre igen.

- Vi er så ovenud glade for at fortælle at vores lille familie udvides til marts, skriver Anne på Instagram.

Her viser familien et scanningsbillede frem, mens de ser meget glade ud.

Artiklen fortsætter efter billedet

For Anne har graviditeten dog ikke været helt let.

Hun har nemlig døjet med kvalme i de første måneder af graviditeten.

- Der har været ufrivillig stilhed herfra på alle kanaler de sidste måneder. Jeg var slået voldsomt ud af kurs, med meget svær svangerskabskvalme. Det var på ingen måde optimalt med en lang sommerferie, hvor jeg intet kunne holde i mig, i næsten halvanden måned. Men men men det er så ligegyldigt nu, for et par uger siden fik vi set det lille bitte menneske og vi glæder os bare alle 3 sådan til foråret, skriver hun på Instagram.

Datteren fik meningitis

Da Todd og Anne tilbage i 2017 var med i "Nybyggerne", var de meget åbne om, at deres datter Lily i en tidlig alder var blevet ramt af meningits.

Lily var blot fem måneder gammel, da hun blev ramt af den potentielt dødelige sygdom.

- Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet. Det var skrækkeligt og virkelig svært at kapere, fortalte Anne Bach til TV 2

Det tog en uge før Lily var bare nogenlunde rask. Og oplevelsen har sat sig i forældrene.

Sponsoreret indhold