Ny deltager i "Love Island": Her har du set Camilla før
Camilla har ikke meldt sig til "Love Island" for sjov.
Hun er på jagt efter ægte kærlighed, den helt store af slagen, og hun lægger da heller ikke skjul på, at hun ser sig selv som den helt rigtige type til et seriøst forhold.
Faktisk beskriver hun sig selv som "wifey material," og hendes drøm er klar: en dag vil hun stifte familie.
Camilla værdsætter de traditionelle kønsroller, elsker at lave god mad og holde et pænt hjem – og hun håber at finde en mand, der sætter pris på det samme.
- Jeg har altid set mig selv meget girlie. Jeg kan godt lide at opvarte folk omkring mig. Jeg føler, jeg har et modergen i mig, siger Camilla.

Og hvis du synes, Camilla virker bekendt, så har du nok siddet hjemme en fredag aften og set hende optræde på tv.
Der gemmer sig nemlig en musikalsk fortid bag den kærlighedssøgende deltager.
Camilla tonede nemlig frem på landsdækkende tv i bedste sendetid, da Thomas Blachman samlede gruppen The Kubrix i "X Factor" tilbage i 2021.
Alle gruppens medlemmer stillede oprindeligt op som solister, men Blachman så noget særligt i dem og satte dem sammen – og det viste sig hurtigt at være en god beslutning.

Gruppen nåede nemlig helt til kvartfinalen. Efterfølgende forlod to grupper bandet, mens de resterende fem fortsatte med at lave musik.
Da SE og HØR møder Camilla på Gran Canaria under optagelserne af "Love Island", fortæller hun, at gruppen fortsatte med at synge i 1,5 år efter programmet stoppede, men at logistiske udfordringer satte en stopper for fremtiden.
I dag synger Camilla stadig, men det er kærligheden, der fylder mest lige nu.
Se interviewet med Camiller øverst i artiklen.