Numse-Rasmus: Jeg dropper ikke TV

- Så længe nogen vil lave TV med mig, bliver jeg ved, fortæller Rasmus til SE og HØR.

- Så længe nogen vil lave TV med mig, bliver jeg ved, fortæller Rasmus til SE og HØR.



I aften går det løs ved 'Reality Awards 2015', og her deltager Rasmus Birnbaum, kendt som "Numse-Rasmus" fra dating-programmet "Singleliv".

Den 40-årige singlefyr fra Aalborg bliver ofte mødt med kritik fra seere og kendisser, som synes, han bør lægge TV-karrieren på hylden, fordi han er for gammel og ikke har mere at byde på. Men det har han bestemt ikke tænkt sig.

LÆS OGSÅ: Hvor nem er Sidney Lee at score?

- Det er da selvmodsigende, når folk bruger tid på at tale om mig og sige, at jeg bør droppe mine TV-optrædener. Hvis de taler om mig, er det jo fordi, jeg er interessant at tale om. Og så længe nogen vil lave TV med mig, bliver jeg ved, fortæller Rasmus til SE og HØR.

KØB BILLET TIL REALITY AWARDS 2015 HER.

I øjeblikket er numseglade Rasmus arbejdsløs, men det betyder ikke, at han satser fuldt ud på deltagelsen i TV-programmer. Han forsøger nemlig ihærdigt at skaffe sig et job, og er villig til at droppe realityprogrammerne, hvis han finder sådan et... Men kun for en periode.

LÆS OGSÅ: Se en hel time fra Reality Awards 2014

- Jeg vil have et job, og jeg er klar til at holde en lang pause, når jeg finder et job. Jeg laver kun TV, fordi jeg har det sjov. Men jeg kan jo ikke gøre for, at jeg er god foran et kamera. Det er jo ikke alle, der er det. Og ligegyldigt hvad der sker, ved jeg bare, at jeg ikke er færdig med at lave TV, siger han.

Hvilket program vil du helst deltage i, hvis du selv kan vælge?

- Robinson Ekspeditionen, så jeg kan komme ned i solen og smide nogle kilo, griner Rasmus, som har deltaget i diverse realityprogrammer i hele ti år.

LÆS OGSÅ: Reality Awards 2014: Her er alle vinderne fra sidste år

"Kan se dem alle i øjnene"
Numse-Rasmus glæder sig til at møde sine fans ved Award'en i aften, ligesom han også ser frem til at møde andre realityfolk fra branchen.

- Alle er så dejligt afslappede, og det er sjovt at møde de skæve personligheder. Det er en slags "freakshow" på den fede måde. forklarer han om Reality Awards 2015.

Hvilken person glæder du dig mest til at møde?

- Det er Susan K. Vi har ofte talt sammen, og hun er en dejlig kvinde.

LÆS OGSÅ: Her er værterne til Reality Awards 2015

KØB BILLET TIL REALITY AWARDS 2015 HER.


Rasmus har tænkt sig at være afslappet under showet, så han også kan give den gas til efterfesten, hvor han vil hygge med alle realitydeltagerne.

- Folk elsker den fest, og jeg kan se alle sammen i øjnene. Jeg håber, at de også glæder sig til at se mig, siger han ydmygt.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus: Til salg for 200 kroner

Det med at se folk i øjnene kan sommetider være svært for Rasmus, som er meget aktiv på de sociale medier. Her får han nemlig mange negative bemærkninger fra fremmede, som han ikke kender i virkeligheden.

- Det gør nogle gange ondt, når jeg læser beskeder på Facebook, men jeg kan ikke tage mig af de negativer kommentarer. Det er fedt at blive mødt af fans i Føtex, men hårdt at blive svinet til på nettet, siger Rasmus ærligt.

Du kan se Numse-Rasmus og alle de andre kendte realityfolk i aften, når Reality Awards 2015 bliver streamet live hos SE og HØR fra klokken 18:30.

Vær med i snakken om Reality Awards 2015 på de sociale medier ved at bruge hashtagget #RW15

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close