Reality15. november 2021

Ninos Oraha knust over fars død: Græder hele tiden

Det er mindre end en måned siden, ”Robinson Ekspeditionen”-deltageren fortalte, at hans far var gået bort
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tiden læger alle sår, lyder det velkendte ordsprog. Men tid er der bestemt ikke gået nok af endnu for den aktuelle”Robinson”-deltager Ninos Oraha, der i oktober mistede sin far.

- Det er alt for tidligt far. En stjerne på himlen blev tændt i går, skrev han blandt andet til billedet af sin far tilbage i oktober.

Og sorgen er stadig svær for tv-deltageren at rumme. Især efter han selv blev far i starten af september.

- F… Hvor jeg hader at græde. Jeg forstår ikke alt det her, jeg går igennem, fordi på en hel dag kan jeg gå og ikke tænke over det overhovedet, også fra det ene sekund til det andet sekund så kan jeg begynde at græde, skriver han indledningsvist til billedet, hvor lille Elia ses blive holdt af sin farfar.

- I dag var vi ude i hans have for første gang i meget lang tid, og der var bare en tomhed, som ikke kan beskrives, hans duft, hans ting, hans altså det hele, skriver han videre.

Artiklen fortsætter under opslaget

Bronuts-ejeren blev far til lille Elia i starten af september, da hans kæreste Elife Kocak fødte parret deres første barn.

Frygter julen

Men det er svært at rumme glæden over familieforøgelsen, når familien på anden vis er blevet meget mindre, end den var før, fortæller han.

- Det bliver den mest ambivalente jul i år, fordi på den ene side er jeg jo mega stolt og glad for at Elife og jeg er blevet beriget med den dejligste datter, Elia, men samtidig så har jeg heller ikke min far ved min side denne jul. Jeg hader til tider mig selv for alt det, jeg ”ikke” gjorde for ham, og hvorfor jeg ikke var der mere, skriver han og slutter med, at han er ”ødelagt for en stund”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ninos.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Den aktuelle "Robinson"-deltager måtte rejse tæt på kærestens termin. I september blev de forældre for første gang. Foto: Lars H. Laursen

Opslaget, som han delte søndag aften, har fået flere tusinde likes, mens flere også har skrevet støttende kommentarer. Heriblandt hans kæreste, der skriver, at ”Djido kigger ned på os. Husk på det min skat. Han er stolt af, hvad du har opnået i livet”.

Mens andre blot sender hjerter tv-stjernens vej, heriblandt flere af hans ”Robinson”-meddeltagere.

Sponsoreret indhold