Reality15. februar 2017

Video: Nikita Klæstrup afslører nyt job som TV-vært

Når Paradise Hotel får premiere i næste uge, bliver det med Nikita Klæstrup som vært på programmet "Paradise All In"

Vi kender hende efterhånden som lidt af hvert. Politiker, Feminist, debattør og model.

Men snart kan Nikita Klæstrup skrive endnu en jobtittel på CV'et.

Hun skal nemlig være TV-vært på den kommende sæson af "Paradise All In".

Det er et program, der vises på TV3's hjemmeside, Viafree, hver dag fra mandag til torsdag, så længe "Paradise Hotel" kører.

Her skal Nikita Klæstrup tale med gæsterne om lidt af hvert, ligesom de både skal quizze, synge og udfordres. Ifølge TV3 kommer hun til at gå lige til grænsen, og også over den.

Det lyder altså til at blive reality, når det er bedst, og Nikita selv glæder sig da også meget til jobbet.

- Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med jobbet som vært på Paradise All In. Jeg elsker reality-TV. Det er min guilty pleasure, så det er et match made in heaven, siger hun i en pressemeddelse.

I videoen over artiklen kan du høre Nikita Klæstrup fortælle mere om det kommende job.

"Paradise Hotel" får premiere tirsdag den 21. februar.

Det første afsnit af "Paradise All In" kan ses på Viafree fra fra mandag til torsdag, hvor der hver dag kommer nye afsnit ud klokken 12.00.

Nikita Klæstrup har tidligere fået en del opmærksomhed for vovede outfits og fotoshoots.

Herunder kan du se mange flere billeder af den smukke debattør og nu også kommende TV-vært:

Nikita Klæstrup ved Guldtuben og Zulu Awards

Sponsoreret indhold