Reality15. oktober 2024

Niels kan ikke betale sin elregning: Stort chok i "Luksusfælden"

I dagens afsnit af "Luksusfælden" møder vi Niels, som elsker at forkæle sig selv, samtidig med at han ikke mener at have råd til at betale sin elregning
I dagens afsnit af "Luksusfælden" indser Niels, at han har prioriteret helt forkert i sin økonomi.
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: "ROBINSON"-STJERNE INDLAGT PÅ INTENSIV

I over 30 sæsoner af "Luksusfælden" har vi mødt danskere, som af forskellige årsager har rod i deres økonomi. I dag er turen kommet til Niels fra Løsning.

Han elsker at forkæle sig selv med tankbesøg og fodboldture på stadion for at følge favoritholdet Vejle Boldklub. Problemet er bare, at det har han sådan set ikke råd til.

Niels har valgt ikke at betale for forsikringer og a-kasse, hvilket eksperterne afslører ville koste ham 12.000 kroner om året. Han har dog intet problem med at bruge over 14.000 kroner på såkaldte fornøjelser.

På månedlig basis bruger Niels 4.900 kroner på diverse. Det er samtidig med, at han ikke har råd til at betale sin månedlige elregning på 200 kroner.

- Det var mange penge. Det dækker jo over fornøjelser, lyder Niels' reaktion på beløbet.

Luksusfælden
Kæresten Malene ryster ligesom eksperterne i "Luksusfælden" på hovedet over Niels' prioriteringer.
 Foto: Viaplay

Ved sin side har den økonomisk trængte jyde kæresten Malene, som ikke falder på halen over Niels' lemfældige omgang med penge.

- Jeg tænker ikke ret meget, fordi jeg vidste det jo godt, siger Malene og uddyber:

- Det er hårdt psykisk at være den, der sparker ham bagi hele tiden.

"Luksusfælden"-eksperterne er dog mere klare i spyttet, da der skal fældes dom over Niels' finansielle prioriteringer.

- Da vi snakkede om boligposten, kunne du ikke betale din elregning. Så kigger vi på diverseposten og ser, at der jo er masser af penge, tordner Kenneth Hansen ved budgettavlen.

Du kan se hele afsnittet af "Luksusfælden" på Viaplay.

Sponsoreret indhold