"Luksusfælden": Rasmus overfaldt en mand - nu skylder han 4,3 millioner
LÆS OGSÅ: "Luksusfælden"-deltager har gjort eksen gravid
I sine teenageår var Rasmus fra Glostrup med til at overfalde en mand, som fik alvorlige men. Nu hæfter han og resten af gruppen af overfaldsmænd solidarisk for gælden, og den nu 30-årige "Luksusfælden"-deltager skylder altså intet mindre end hele 4,3 millioner kroner.
Rasmus blev i sin tid dømt og kom i ungdomsfængsel, og herefter fulgte en række kaotiske år med alt for mange stoffer.
Nu har han fået styr på sit liv: Han har fast arbejde, to børn og en lejlighed. Men Rasmus kan ikke se sig ud af den store gæld, så derfor har han også opgivet at betale sine bøder, og indkaldelser til fogedretten smider han i skraldespanden.
Rasmus' to børn på to og fem år er hans største motivation for at komme økonomisk på fode, men da "Luksusfælden"s nye ekspert Manja Hansen, som til daglig arbejder som økonomichef, fortæller ham, at han skal starte med at flytte i en billigere bolig, stejler han allerede.
Men hans husleje er på mere end 12.000 kroner om måneden, og det er der altså ikke råd til i fremtiden.
Om Manja og Kenneth Hansen kan løse den nærmest umulige opgave, det er, at få Rasmus til at skrue ned for forbruget, kan du se i "Luksusfælden" tirsdag.
Se et klip fra programmet i videoen øverst i artiklen.