Nicklas Busk Andreasen og Ida-Marie Sørensen: Vi flytter sammen
De blev kærester umiddelbart efter deres deltagelse i "Paradise Hotel", som også var der, Nicklas Busk Andreasen og Ida-Marie Sørensen mødte hinanden.
Nu tager parret næste skridt i forholdet.
Det fortæller de glædestrålende til SE og HØR.
Nicklas Busk Andreasen og Ida-Marie Sørensen har nemlig endelig fundet et sted at bo efter at have ledt lidt tid.
– Det går godt, og vi skal flytte her om et par måneder. Så det går i den rigtige retning, fortæller Nicklas Busk Andreasen til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet …

Nicklas Busk Andreasen og Ida-Marie Sørensen blev kærester efter deres deltagelse i "Paradise". Nu flytter de sammen i Rødovre. Foto: Søren Lamberth
Han kommer fra Rødovre og har hele tiden vidst, at det var dér, parret skulle slå sig ned.
Det er dog også tæt på Ida-Maries hjemstavn i Brøndby.
Og hun er spændt på at flytte sammen med kæresten.
– Det bliver anderledes. Man er vant til lige at kunne skilles i løbet af dagen, men nu er man tvunget til at være sammen hele tiden. Så vi kommer nok lidt på prøve, men det tror jeg nok, vi skal klare, siger paradisoen.
Hør hele interviewet med det glade par i videoen øverst i artiklen.