Reality10. oktober 2023

Natascha Linea bekræfter: Ja, min Instagram er væk, men årsagen er ikke, hvad du tror

”De unge mødre”-deltageren har uden varsel fjernet sin instagramprofil, hvor hun ellers flittigt fortalte om sit nye liv i Tyskland
Natascha Linea er væk fra Instagram, men hun understreger, at årsagen ikke er, hvad mange tror.
Natascha Linea er væk fra Instagram, men hun understreger, at årsagen ikke er, hvad mange tror.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Husker du Natascha Lineas turbulente liv?

I 2013 stiftede danskerne for første gang bekendtskab med Natascha Linea, da hun medvirkede i “De unge mødre”.

Selv om det med andre ord er en hel del år siden, hun tonede frem på tv, gør Natascha Linea sig stadig bemærket.

For kort tid siden valgte den unge mor således ganske pludseligt – og uden varsel – at slette sin instagramprofil.

Her var hun ellers begyndt at være ganske gavmild med at dele ud af sit nye liv i det tyske.

Hendes mange følgere havde blandt andet kunne se, hvordan Natascha Linea var begyndt at indrette sig på ny med nye senge og en ny frisure – og hvordan hendes nye stil blandt andet også indebar, at hun nu ville spise på gulvet.

Men nu er instagramsiden altså væk – og det har fået flere til at spekulere. På det sociale medie Reddit begyndte brugere således at spekulere i, om den unge mor har fået fjernet sine tvillinger Nadia og Elias.

Til det siger Natascha Linea slet og ret: NEJ!

Til SE og HØR forklarer den unge mor, at hun i stedet ”bare fik lyst til at lukke ned” for profilen, og så tilføjer hun også, at hun er ret træt af kritikken fra Reddit-brugerne:

– Jeg har ingen holdning til Reddit, Jeg synes, det er lort, og at det burde lukke. Det er ikke fair, at man anonymt kan kritisere andre, siger Natascha Linea til SE og HØR.

Men bør du så ikke stoppe med at læse derinde?

– Nogle gange læser jeg kun med derinde, fordi jeg keder mig. Mig og min far kan sidde og grine af de ting, som folk skriver om mig. Og nu skriver de så, at de mener, at mine tvillinger er tvangsfjernet. NEJ de er ej! Måske vil jeg bare ikke være herinde mere, siger Natascha Linea.

– Men kan du ikke godt forstå, at din følgere er forvirrede. For kort tid siden sagde du på din instagramprofil, at du ville give housetour og vise dit hjem frem? Og så lukker du pludselig ned uden varsel?

– Sådan har jeg altid gjort. Så har jeg ikke gidet mere, og så har jeg lukket ned. Det er jo ikke første gang. Måske jeg åbner op igen om en uge eller en måned. Man ved aldrig, siger Natascha Linea.

Hun har dog stadig en profil, hvorfra hun følger andre:

– Jeg følger for eksempel Michella Meier-Morsi (influencer, der er mor til tvillinger og trillinger, red.) Hun er interessant, synes jeg.

Sponsoreret indhold