Reality 10. august 2021

Mick Skov i chok over Freja Benediktes OnlyFans: Det er for vildt til mig

"Singletown"-parret har problemer, efter Freja Benedikte har valgt at oprette en side på amatørpornositet, selv om Mick Skov ikke bryder sig om det
Foto: Søren Lamberth

- Hvis jeg ikke elskede hende, ville jeg gå fra hende på stedet.

Sådan siger Mick Skov til SE og HØR, efter kæresten, Freja Benedikte, har afsløret, at hun har oprettet en profil på amatørpornositet OnlyFans.

Her kan brugerne betale for at se afklædte billeder af realitydeltageren, og det er meget overvældende for "Singletown"-fyren, der er gået en tur for at få lidt luft oven på nyheden.

- Jeg bliver bombarderet med beskeder om, at jeg skal gå fra hende. Jeg har fået over tusind beskeder, fortæller Mick Skov.

- Jeg vil ikke gå fra hende. Men jeg vil heller ikke have, at de skal se dårligt på hende.

Foto: Søren Lamberth

Mick Skov og Freja Benedikte på den røde løber til Reality Awards, hvor Freja viste det vægttab frem, som hun siger er grunden til, at hun gerne vil dele udfordrende billeder på OnlyFans. Foto: Søren Lamberth

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mick Skov er endnu ikke helt afklaret med, hvordan han skal forholde sig til Freja Benediktes beslutning, som han har kendt til i tre dage.

- Jeg har altid haft det sådan, at Freja er min. Jeg vil ikke have, at nogen skal se noget af hende, som er mit. Det er en privat ting. Samtidig vil jeg rigtig gerne støtte hende, ligesom hun har støttet mig i min udvikling, siger han til SE og HØR.

Hun er villig til at gå længere

Freja Benedikte har meldt ud, at hun ikke kommer til at mødes med nogen eller have sex med nogen, men Mick Skov er bange for, at undertøjsbillederne ikke er nok for hende.

- Jeg tror, hun er villig til at gå længere. Det frygter jeg. Og jeg ved ikke, hvordan jeg har det med det. Det er en stor ting at skulle kapere, fortæller han og uddyber:

- Jeg tror ikke, hun ser det som noget vildt, for en krop er jo bare en krop. Men det er nyt for mig at en kæreste vil dele private ting med andre.  Jeg aner ikke, hvordan det kommer til at forme sig.

Foto: Kasper Wenstrup

Freja Benedikte og Mick Skov i efteråret 2020. Foto: Kasper Wenstrup

Mens Mick Skov prøver at se tiden an og give Freja Benedikte mulighed for at vise, at han kan have tillid til hende, tænker han over, hvad han kan forvente, og hvordan han skal forholde sig.

- Det kan også indebære, at hun skal skrive med fyre. Det har jeg det svært med. Det er da underligt. Men i sidste ende er jeg ikke hendes chef. Jeg bestemmer ikke over hende. Men jeg kan vælge, om jeg vil være en del af det eller ej.

- Jeg elsker jo Freja. Jeg vil gerne støtte hende. Men det strider imod alt det, jeg normalt synes er fedt. Det er ikke lige mig.

Han må gøre det op med sig selv

Freja Benedikte oplever også mange reaktioner på nyheden.

- Det er ret vildt. Der er rigtig mange, der skriver til Mick - ikke så meget til mig. Nogen siger, han er en dårlig kæreste, fordi han ikke støtter mig, og andre siger, han bør gå fra mig. Mine følgere er også ret overraskede, fortæller hun til SE og HØR.

- Mick kan ikke lide det, men han vil ikke holde mig tilbage, hvis det er det, jeg gerne vil. Vi bor sammen og har en hverdag sammen. Han må gøre op med sig selv, hvad han kan leve med.

Parret har aftalt, at Mick Skov får alt at vide.

- Jeg vil ikke holde noget skjult for ham, og han kan også sagtens sætte grænser, siger Freja Benedikte.

- Hvis han sagde "nej, jeg forlader dig", så havde jeg ikke gjort det.

- Men han kan jo også komme til at kunne lide det ...

Sponsoreret indhold