Reality27. juli 2021

Michala og Patrick Brylovs babylykke: Nu viser hun maven frem

Michala Kjær skiftede sidste år navn, da hun blev gift med realitystjernen Patrick Brylov, og nu viser hun babybulen frem.
https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_3_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I sidste måned fortalte Michala og Patrick Brylov nyheden om deres - indtil da - søde hemmelighed. Den danske kendis er nemlig gravid med parrets første barn - og nu deler hun et helt nyt billede.

På Michala Brylovs seneste Instagram-billede viser hun nemlig stolt sin smukke, voksende babybule, hvor der gemmer sig en lille dreng.

Det fortalte stjernen på sin 32 års fødselsdag i juni.

- Jeg ruger bare videre, skriver Michala Brylov til det nyeste opslag, hvor hun har delt to billeder af sig selv.

Patrick Brylov, som vi kender fra "Paradise Hotel" 2015 og 2016, har kommenteret billedet af sin gravide hustru:

- Verdens smukkeste baby mama to be, skriver han - ledsaget af to emojier med hjerteøjne.

Michala og Patrick Brylov blev gift ved en hemmelig vielse i august 2020 efter halvandet års forlovelse.

I den forbindelse valgte Michala også at skifte efternavn fra Kjær, som hun har fra sin far, rigmanden Christian Kjær.

Michala Brylov har tidligere forklaret, at hun ikke ser sin far.

Michala og Patrick Brylov bekræftede deres forhold i maj 2018, men allerede i december 2017 gik der rygter om de to turtelduer.

Sponsoreret indhold