Reality10. februar 2021

Mathias Hangaard fra ”Kærlighed hvor kragerne vender”: Jeg er klar til børn

Den 34-årige vestjyde har i mange år drømt om at stifte familie, men det er svært, når alle kvinderne i Nors er optaget
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kragerne.jpg
 (Foto: TV 2: Anders Brohus)

Jeg tror ikke, der er én single i min by på min alder. Så der er ikke det store udvalg af piger her.

Sådan lyder ordene fra Mathias Hangaard, som kommer fra Nors i Vestjylland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kragerne_3.jpg
 (Foto: TV 2: Anders Brohus)

Det var både hårdt, sjovt og lærerigt at vælge pigerne til og fra. Og selv at blive valgt fra.
– Det har udviklet mig personligt at være med. Det har givet mig mere ro, og jeg er blevet mere sikker på, hvad jeg gerne vil, siger Mathias. (Foto: TV 2: Anders Brohus)

Det har gjort det svært at finde en kvinde, han kan dele livet med.

– Jeg har længe været klar til at få børn. Jeg elsker børn. Både min bror og søster har børn, og jeg kan godt se, at det er noget, som jeg mangler i mit liv. Jeg vil gerne sætte mit præg på nogle, som jeg selv har skabt. Det er der ikke noget, som kan overgå i min verden, lyder det ærligt fra Mathias, der sidst havde en kæreste for tre år siden.

Netværk i Nors

Det var da også en af grundene til, at han sagde ja til at være med i “Kærlighed hvor kragerne vender”, da en kammerat foreslog det. Og han var på 14 speeddates i programmet, inden han udvalgte fire piger, som han inviterede til Nors, så de kan se, hvor han kommer fra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kragerne_1_0.jpg
 (Foto: TV 2: Anders Brohus)

– Jeg er smigret. Jeg havde ikke regnet med, at der skulle komme 14 piger hen til mit bord (til speeddates, red.), og de var alle sammen virkelig søde, jubler den sympatiske vestjyde.
Her er han med Kamilla “mulle”, Sussi, Anne og Mette, som han inviterede med til Nors. (Foto: TV 2: Anders Brohus)

– Det er her, jeg primært ser min fremtid, men man skal aldrig sige aldrig. Men det er her, jeg har mit netværk med mine venner og min familie, så det er her, jeg helst vil være, siger Mathias.

En aktiv herre

Han mener da også, at byen med cirka 1.400 indbyggere har meget at byde på.

Selv er Mathias en stor del af den lokale håndboldklub, hvor han selv har været aktiv spiller i mange år og nu træner et herrehold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kragerne_2.jpg
 (Foto: TV 2: Anders Brohus)

Der var både kamp og kærlighed mellem de fire fyre.
– Vi har fået et godt venskab, så vi ved også, hvornår vi ikke skal trykke for hårdt, så vi gør hinanden kede af det, siger Mathias. (Foto: TV 2: Anders Brohus)

– Der er et rigtig godt foreningsliv her i Nors, vurderer Mathias, som også er glad for sin familie og sine venner.

– Jeg kunne ikke drømme om en bedre vennekreds. De er så imødekommende, og de ønsker mere end noget andet, at jeg finder en kæreste. Så mine venner og min familie vil 100 procent tage godt imod hende, lover han.

Savner trygheden

Mandag til torsdag er Mathias på farten, når han arbejder som elementmontør.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kragerne_4.png
 (Foto: Privat)

Jagt er en af Mathias’ store interesser. Her er han med sine forældres hund Kola og fem nedlagte gæs. (Foto: Privat)

– Jeg savner en tryg base, som jeg kan komme hjem og dele ugens forløb med. Jeg savner at have en, som jeg kan dele gode og dårlige tider med, siger Mathias.

Han har tidligere forsøgt sig med diverse datingapps uden det store held.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kragerne_5.png
 (Foto: Privat)

– Jeg kan godt lide at sidde ude i naturen og få lidt ro, det er nærmest ligesom meditation. (Foto: Privat)

– Det skal være en loyal pige, og så skal hun have et glimt i øjet. Jeg er ikke så krævende med hensyn til hendes udseende. Det vigtigste for mig er, at hun er sød og rar og er et familiemenneske, og at hun er klar til at slå sig ned, siger Mathias.

Du kan følge ham i “Kærlighed hvor kragerne vender” på TV 2 onsdag klokken 20.50.

Sponsoreret indhold