Kendte4. marts 2020

Henrik fra ”Kærlighed hvor kragerne vender”: - De gjorde alt for at få fat på mig

Maskinoperatøren fra Brøns smeltede hele 19 singlekvinders hjerter i aftenens udgave af ”Kærlighed hvor kragerne vender”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henrik_-_billede_0.jpg
 (Foto: TV 2)

Det var en nervøs sønderjyde, der, sammen med resten af provins-holdet, gjorde sig klar til at speeddate op mod 20 kærlighedshungrende storbykvinder fra hele Danmark.

De mindst lige så nervøse kvinder skulle nemlig vælge, hvor mange af de gæve sønderjyder, de ville på date med.

Derefter skulle de placere badges med jydernes ansigter på tøjet – for at illustrere, hvilke mænd de ville bruge to minutter sammen med.

Den 26-årige jyde gik hurtigt rent ind hos stort set alle kvinderne. Og den ellers fåmælte Henrik fik lov at speeddate hele 19 ud af de 20 storbykvinder.

- Ja, det gik jo faktisk ret godt, griner Henrik og fortsætter:

- Det giver helt klart et boost, at så mange piger ville speeddate mig - mens de andre måtte vente ovre i hjørnet.

Men der var særligt tre skønne kvinder, der stjal Henriks opmærksomhed:

- Der var jo tre piger, der kun havde mit badge på. Anika, Mille og Kim, fortæller en ret overrasket Henrik, der langt fra er vant til at være så populær.

- Og bare det, at de kun havde mit badge på, selvom de havde muligheden for at speeddate de andre også, gjorde et meget stort indtryk - de gjorde bare alt for at få fat på mig.

For den glade sønderjyde er det egentlig ikke så vigtigt, hvilken type pige han får fat på. For ham handler det om noget helt andet:

- Jeg brugte de to minutter med pigerne på at finde ud af, om man overhovedet kunne have en samtale. Er der kemi? Er der noget at bygge videre på?, forklarer Henrik.

Og Henrik fandt da også masser at tale om med de tre piger, der udelukkende havde valgt at gå på date med lige netop ham.

Derudover blev det i programmet også tydeligt, at Søren Ole, den 26-årige salgskonsulent fra Frifeldt, havde samme smag i piger som Henrik – de var nemlig begge vilde med Cecilie.

- Ja, der er en lille smule konkurrence med Søren Ole. Der går lidt hanekamp i den, da vi speeddater den samme, griner Henrik.

Heldigvis kan Henrik bryste sig af at være den absolut mest populære sønderjyde i ”Kærlighed hvor kragerne vender”. Og selvom han langt fra er vant til at være i rampelyset, så tager han sin nye popularitet med oprejst pande:

- Jeg tager det meget stille og roligt, forklarer han.

- Generelt er jeg bare ret rolig. Og jeg har det helt fint med at være så populær.

Sponsoreret indhold