Reality19. april 2023

Maria Fantino som "X Factor"-vært: En kopi af Sofie Linde

Mange vandrør siger det samme; Maria Fantino bliver med al sandsynlighed ny "X Factor"-vært. DR-profilen er på mange områder en klon af forgængeren Sofie Linde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sofie Linde gav tidligere i år sit bud på, hvilke egenskaber den kommende "X Factor"-vært skal have.
 Video: Kaspar Wenstrup

Rygterne har de seneste uger peget i én retning, når snakker falder på en ny "X Factor"-vært. Og det er på DR-stjernen Maria Fantino.

Her & Nu kunne som de som de første sætte Fantino i forbindelse med den ærefulde tjans, og som SE og HØR forstår det, så skulle jobskiftet fra DR til TV 2 være mere eller mindre i mål.

Kigger man objektivt på det, så er det ikke verdens største overraskelse, at valget er faldet på den ene del af "Curlingklubben" som afløser for Sofie Linde.

DR-opvækst

De to har nemlig enormt mange ligheder. Den første og mest åbenlyse er deres baggrund og opvækst på DR.

Som bare 20-årig blev Maria Fantino en del af DRs talenthold, og i de sidste mange år har hun været en stor profil på P3. Sofie startede også hos statsradiofonien.

Det gjorde Linde som vært på en række børne- og ungdomsprogrammer. Blandt andet var hun fra 2009 til 2012 vært på SommerSummarum.

Maria Fantino, Sofie Linde
Maria Fantino og Sofie Linde har på mange fronter en hel del ligheder.
 Foto: Hanne Juul, Mikael Rieck

MeToo

De senere år af Sofie Lindes karriere har især én overskrift: MeToo. Til Zulu Comedy Galla i 2022 stod "X Factor"-dronningen for alvor frem og fortalte om sin oplevelse med en krænkende mand, som sagde de ord, de fleste nok kan huske den dag i dag.

- Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere.

Vi ved alle, hvad det har fået af konsekvenser og følger for Sofie, at hun modigt talte om det her på en af de største scener i Danmark. Men måske vidste du ikke, at hendes efterfølger har gjort noget lignende.

Maria Fantino har talt åbent om, at en chef for flere år siden opførte sig decideret grænseoverskridende over for hende. Chefen skulle have bedt Maria om "at kneppe chefens kæreste, mens han så på".

Den sag fik efterfølgende store konsekvenser for den krænkende chef, som blev fyret.

God som duo

Et andet punkt, hvor Sofie og Maria har ligheder, er deres evne til at indgå i et godt makkerskab.

På DR har Sofie haft flere medværter med stor succes. Hun dannede værtspar med Mikkel Kryger på SommerSummarum i tre år. I 2014 var hun endda også vært på MGP sammen med Martin Brygmann.

Fantino har i en årrække været en vigtig del af P3-hitprogrammet "Curlingklubben", hvor hun sammen med medværten Christian Bonde har givet seere - og dem selv - et hav af grineflip og masser af smil på læben.

Maria Fantino, Christian Bonde
Maria Fantino er 27 år, og hun hedder faktisk slet ikke Maria Fantino. Hendes borgerlige navn er nemlig Maria Emilie Prehn Hansen.
 Foto: Hanne Juul

Nu skal Maria så for første gang stå på egne ben, når hun - som de mange rygter siger - bliver den nye vært på "X Factor".

Dermed tager hun altså det samme skridt som Sofie Linde og forlader DR til fordel for TV 2.

Sponsoreret indhold