Luksusfælden27. august 2019

Værste nogensinde: Ludoman forarger eksperter i "Luksusfælden"

I aftenens udgave af "Luksusfælden" møder vi 23-årige Nicolai, som er ludoman. Den unge mands voldsomme spilforbrug er det værste, eksperterne har oplevet i programmets historie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/helsinge4.jpg
 Foto: TV3

TV3-hittet "Luksusfælden" har haft nogle vilde økonomiske skæbner med i årenes løb, men i dag møder de to eksperter 23-årige Nicolai, som er et af de værste eksempler, de har set.

Nicolai bor i Helsinge, hvor han grundet sin skrantede økonomi har været nødsaget til at låne en vens campingvogn, som han bor i.

Grunden til hans dårlige finansielle situation er, at han er ludoman. I programmet bliver det afsløret, at Nicolai spiller for omkring 300.000 kroner om året.

Og det får nærmest de to eksperter Carsten Linnemann og Mette Reismann til at skippe et hjerteslag eller to.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/helsinge3.jpg
 Foto: TV3

Nicolai og hans søster Christina bryder begge ud i gråd, da eksperterne viser, hvor slemt det står til med økonomien (Foto: TV3)

I klassisk "Luksusfælden"-stil bliver den store tavle med de mange økonomiske poster hivet frem foran Nicolai og hans storesøster Christina.

Da pengeseddelerne skal fordeles, er det især 'diverse'-posten, som får meget opmærksomhed.

Her bliver der lagt svimlende 24.800 kroner, og det bliver specificeret af eksperten Carsten Linnemann, at 23.000 af dem er gået på at spille og gamble.

Den enorme udgiftspost får den garvede økonomiske rådgiver, som ved gud har set en del, til at spærre øjnene op i total forargelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/helsinge2.jpg
 Foto: TV3

Nicolai har spillet og gamblet sig ind i en voldsom gæld (Foto: TV3)

- Jeg kan ikke mindes, at vi tidligere i "Luksusfælden" har set så vild en diverse post, udbryder den garvede ekspert.

Du kan se, hvordan det ender med Nicolai i "Luksusfælden" i aften klokken 20.00 på TV3.

Se klippet med Nicolai her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold