Luksusfælden10. marts 2015

Så du Nanna i ’Luksusfælden’? Sådan går det hende i dag

Brugte 16.600 kroner på skønhedspleje og shopping – HVER måned
Af af
Nanna medvirkede tirsdag aften i 'Luksusfælden'
Nanna medvirkede tirsdag aften i 'Luksusfælden'
 Foto: TV3



Tirsdag aften var 'Luksusfældens' to eksperter taget til Amager. Her bor 25-årige Nanna i en lille lejlighed.

Og den unge kvinde havde mere end brug for eksperterne Carsten Linnemann og Mette Reissmanns hjælp, for Nanna havde slet ikke overblik over de enorme mængder penge, som hun brugte på skønhedspleje og shopping.

Hver måned havde Nanna således brugt svimlende 16.600 kroner på blandt andet større læber, hår og shopping - og den unge kvinde, der kun arbejdede deltid som kundeservicemedarbejder, havde på et år lånt 260.000 kroner.

Med andre ord var der nok at tage fat på for de to eksperter, som i den grad opfordrede den unge Nanna til at lægge sin livsstil helt om.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfældens' eksperter i chok: Gør du grin med os?

Det skulle være slut med at bruge penge på alt fra botox og nye læber til shopping og hyppige frisørbesøg.

Og den nye livsstil har Nanna taget til sig, selvom det er svært.

Det fortæller Nanna til SE og HØR:

- Alle mine aftaler om at begynde at betale mine kreditorer trådte i kraft her 1. marts. Det er så dejligt, det er sådan en lettelse for mig. Jeg er slet ikke så stresset mere, og jeg sover godt om natten, siger Nanna til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Får kæmpe gælds-chok: Her besvimer hun i 'Luksusfælden'

Nanna havde det seneste år brugt tusindvis af kroner på hårextensions, botox, nye læber og shopping. Det er slut nu, men det er svært, erkender den unge kvinde:

- Bare fordi jeg har været med i 'Luksusfælden', er min trang til at shoppe jo ikke blevet mindre. Men jeg har jo ikke pengene til det nu. Jeg hverken kan eller vil låne flere penge, og jeg har heller ikke prøvet på det. Jeg har ikke rigtig noget valg, og det betyder også rigtig meget for mig, at jeg begynder at betale af, siger Nanna, der af eksperterne fik en ny og kort frisure, der skulle fjerne de hyppige frisør-besøg.

Men Nanna har ikke kunnet vænne sig til sin nye frisure.

- Det, der har været sværest, var at skulle undvære mine hårextensions. Dem har jeg også fået igen, for jeg kunne simpelthen ikke med den frisure, jeg havde fået. Jeg havde det faktisk virkelig, virkelig stramt med den frisure - mit hår betyder bare så meget for mig, at jeg valgte at få hårextensions igen, siger Nanna til SE og HØR, inden hun tilføjer:

LÆS OGSÅ: Diana raser: 'Luksusfældens' eksperter har kun gjort vores økonomi værre

- Jeg arbejder også ekstra nu, så det giver lidt ekstra penge. Så det kommer til at gå nogenlunde op, siger Nanna, der sideløbende med sit arbejde er begyndt at læse til sygeplejerske:

- Jeg begyndte at læse for halvanden måned siden, og jeg er i praktik i denne uge, så det kører derud af. Jeg er i praktik på Bispebjerg Hospital, og jeg er rigtig glad for det. Jeg er
virkelig glad for at være kommet i gang og have udsigt til at få et godt arbejde en dag og tjene lidt flere penge på et tidspunkt. Til den tid vil jeg nok også gerne betale mere af.

Sponsoreret indhold