Nu spiller Linda ikke længere

Linda fra Rødovre fik hjælp fra \

Linda fra Rødovre fik hjælp fra "Luksusfælden"

Foto: TV3

"Luksusfælden"-eksperterne Mette Reissmann og Kenneth Hansen var hertil aften forbi Linda i Rødovre, hvor de skulle hjælpe hende med at få sin økonomi på ret kurs. 

Linda havde nemlig lidt af et spilleproblem, og havde svært ved ikke at stoppe op, hvis hun så en enarmet tyveknægt.

Noget der fik Mette Reissmann til at udbryde, at hun jo nærmest var ludoman

Men noget tyder på, at besøget fra "Luksusfælden"-eksperterne har hjulpet Linda. 

Hun er nemlig stoppet med at spille. 

- Jeg har ikke spillet. Det har slet ikke strejfet mig. Ikke en gang en lottokupon eller et skrabelod, fortæller Linda til SE og HØR. 

I aftenens program fortalte Linda ellers, hvordan hun let kunne blive fristet. 

- Jeg kan ikke gå forbi en enarmet uden at putte en 20’er i. Og hvis jeg står og venter på bussen, og der er 20 minutter til, så er der lige en kiosk, og så går jeg over. Og så kan det godt være, at jeg ikke lige når den bus, så går der 20 minutter mere, og så har jeg brugt 200 kroner, fortalte Linda i programmet

Men spilstoppet er ikke det eneste nye i Lindas liv efter programmet. 

Hun har nemlig også fået et nyt job som livredder. Denne gang på fuldtid, så nu ser det ud til, at hendes økonomi igen er på rette kurs. 

- Jeg prøver at holde budgettet. Og så får jeg min første rigtige løn her til oktober, fortæller Linda. 

Udover at have fået en bedre økonomi, så er der også en anden ting, som hun har taget med fra programmet. 

- Jeg er begyndt at blive mere ansvarsfuld, fortæller Linda til SE og HØR. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close