Nikolajs kriminelle fortid har sat ham i gæld

Foto: TV3

Eksperterne i Luksusfælden kommer som altid på lidt af en opgave, når de i aftenens afsnit tager til Frederikshavn. 

Her møder de Nikolaj, der ikke har en helt pæn fortid. 

Tidligere har han været involveret i forskellige kriminaliteter, som har efterladt ham med en økonomi i ruiner. Penge var nemlig ikke noget, man tænkte på dengang .

Men det skal være slut nu, for Nikolaj vil gerne kunne være et godt eksempel for sin søn, Valdemar, der er 18 måneder gammel. 

Derfor har NIkolaj ringet til eksperterne fra Luksusfælden. 

De gennemroder som sædvanligt Nikolajs økonomi, og finder hurtigt ud af, at han har brugt høje pengebeløb for at få dannet et image om sig selv. 

Og det image er Nikolaj ikke helt klar til at smide. 

Selvom han er åben overfor mange af de tiltag, eksperterne kommer med, er der nemlig en ting, han ikke vil opgive. 

Eksperterne beder Nikolaj om at skaffe sig af med sin bil, men det nægter han. 

- Det er det eneste, jeg har af ømme punkter. Det er den bil. Og den skal ingen steder, siger han i programmet. 

Den udmelding er til stor frustration for eksperterne, der giver Nikolaj en uges betænkningstid. Vil han stadig ikke sælgebilen, kan de ikke lægge noget budget for ham. 

Du kan se hele episoden i klippet herunder: 

Hele programmet kan du se i aften klokken 20.00 på TV3. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close