Luksusfælden26. april 2016

”Luksusfælden”: Busbøder for 30.000 kroner

Camilla har altid taget bussen uden at betale billet. Det er blot én af mange ting, der har bragt hende i økonomisk uføre i en ung alder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/camilla1.jpg
 Foto: TV3

I aftenens afsnit af ”Luksusfælden” møder vi Camilla på 22 år fra Aarhus, der gerne vil leve et overklasseliv, hvilket er lidt svært på hendes kontanthjælp. Derfor låner hun penge fra familie og venner og optager kviklån samtidig med, at hun ikke betaler billet til bussen.

Meldingen er kort og kontant fra ”Luksusfældens” eksperter, da de gransker Camillas økonomi efter i sømmene.

- Jeg er så forarget over din opførsel, at du bare tager bussen uden at betale. Du mangler helt grundlæggende økonomisk forståelse, siger eksperten Carsten Linnemann.

Hele 30.000 kroner har Camilla sammenlagt fået i bøder for at tage bussen uden billet. Det svarer til prisen på 82 periodekort. Og så er hendes forbrug lige så stort som hendes indkomst, hvilket giver hende et underskud hver måned, så hun må låne penge for at leve i sus og dus.

Camillas manglende sans for, hvordan økonomi hænger sammen, har resulteret i, at hun ikke alene skylder penge til familie og venner, men at hun også har en masse ubetalte lån og regninger, der langsomt har hobet sig op for hende.

Blandt andet har hun taget kviklån på omkring 7.400 kroner. Det kan ikke lyde af meget, men når der er en årlig rente på over 380 procent, og Camilla aldrig er begyndt at afbetale på dem, så løber det langsomt men sikkert højt op.

- Jeg er bekymret for, hvor hun står om ti år, hvis hun fortsætter på samme måde, siger Camillas bekymrede søster, Kristina, der også en del penge til gode hos Camilla.

Udover de små kviklån, har Camilla også en skattegæld på 50.000 kroner og taget SU-lån for hele 109.000 kroner.

Når alle hendes ubetalte regninger, bøder og gæld bliver lagt sammen, når vi helt op på 177.000 kroner for en person, der kun har været myndig i fire år.

Se med i aften, når eksperterne fra ”Luksusfælden” forsøger at hjælpe Camilla med at blive gældfri og håndtere sin økonomi bedre i fremtiden.

"Luksusfælden" bliver vist i aften klokken 20.00 på TV 3.

Her kan du se et klip fra aftenens afsnit, hvor eksperterne bliver forarget over Camillas mange bøder:

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_1.png
 Foto: SE og HØR

Sponsoreret indhold