Fetterlein: Scorede kassen på Luksusfælden

Med en gæld på over syv millioner kroner kan man ikke fortænke Frederick Joshua Fetterlein i at rage alle de penge til sig, som han kan.
I et interview til comedy-sitet funnyhaha.dk, fortæller han åbenhjertigt, at han fik over 100.000 kroner for at medvirke i tv-programmet "Luksusfælden".
Læs også: Fetterlein: Bruger 15.000 kroner på restaurantbesøg
Pressechef på TV3, Søren Hedman, ønsker ikke at kommentere på beløbets størrelse, men han bekræfter at Fetterlein har fået penge for at være med i programmet.
- Uanset om folk er med i "Paradise Hotel" eller "Luksusfælden", kommenterer vi aldrig på beløbsstørrelser, men jeg vil gerne bekræfte at han har fået et honorar, siger pressechefen.
Læs også: Fetterlein: Frygter at få tæsk
Interviewet med Fetterlein er lavet, fordi han i aften skal medvirke i "Live fra Bremen" på TV2.
I videoklippet fortæller tennisesset også, at han er overbevist om, at han har nedlagt flere damer end Caroline Wozniacki har vundet titler - og at rapperen Kidd aldrig kommer til at lave lige så mange skandaler som ham.
Se videoen her (link fjernet)