Nyheder14. februar 2012

Fetterlein: Frygter at få tæsk

Playboyen er skrækslagen for den nærmeste fremtid
Fredrick Fetterlein har fået andet end økonomiske kvaler at ryste over
Fredrick Fetterlein har fået andet end økonomiske kvaler at ryste over
 Foto: Dan Mariegaard

På lørdag deltager playboyen, fattigrøven og storcharmøren m.m. Fredrick Fetterlein i TV3's satsning 'Tæsk en kendt'. Og han er ved at være godt nervøs

Selv om han har trænet intenst de seneste par måneder, er selvtilliden ikke helt i orden for den evige drengerøv.

- Jeg har set en video med min modstander, og han gør det altså godt. Det må jeg sige. Så jeg er pænt nervøs, fortæller han, da seoghør.dk møder den økonomisk trængte charmør til Rapports 40-års jubilæum forleden.

Læs også: Fredrick Fetterlein: Gi' mig en ældre kvinde

Træning 5 gange om ugen er en lidt anden livsstil i forhold til den, Fetterlein har haft de sidste mange år. Ikke desto mindre har han tænkt sig at fortsætte med kampsporten efter boksebraget på lørdag.

Læs også: Fetterlein: Jeg knaldede hende og tog pengene

- Jeg er blevet helt bidt af det. Det bliver nok ikke til fem timers træning om dagen, som nu. Men jeg vil helt sikkert fortsætte, fastslår han.

Sponsoreret indhold