Luksusfælden12. februar 2019

Er endt i "Luksusfælden": Drikker 1825 energidrikke om året

I aftenens udgave af "Luksusfælden" har 26-årige Mille mange dyre laster, men især én springer i eksperternes øjne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_i_allerroed_5.jpg
 Foto: TV3

26-årige Mille fra Allerød kan ikke overskue sin økonomi og har derfor hidkaldt de økonomiske eksperter Kenneth Hansen og Gustav Juul.

Det går hurtigt op for "Luksusfælden"s eksperter, at Mille ikke kan lade være med at shoppe nips og ting til sin datter for at få det bedre med sig selv.

Men det er især én dyr last, der springer de økonomiske eksperter i øjnene.

Den arbejdsløse klinikassistent, der for tiden er på barsel, er nemlig svært glad for energidrik, og Milles forbrug chokerer de økonomiske eksperter.

Mille drikker nemlig fem dåser om dagen, hvilket svarer til 1825 energidrikke om året.

Gør man det op i kroner og ører, bruger Mille 22.000 kr. om året på energidrikke, hvilket svarer til to måneders barselsdagpenge, som hun for tiden er på.

- Jeg vil bruge ordet svineri omkring det her. Både i forhold til din økonomi, jeg tror heller ikke, din krop sætter særligt stor pris på, at du drikker så mange Red Bulls, konstaterer Kenneth Hansen.

Se "Luksusfælden"s eksperter konfrontere Mille med sit forbrug af energidrikke i klippet herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Du kan se, om Mille kan få sin økonomi på rette kurs i "Luksusfælden" i aften kl. 20 på TV3.

Sponsoreret indhold