"Luksusfælden": 47-årige Torben lever som en teenager

47-årige Torben bor til leje hos ægteparret Betinna og Mads i Sorø.

47-årige Torben bor til leje hos ægteparret Betinna og Mads i Sorø.

Foto: TV3

- Torben er som en teenager, du har sluppet løs med hans børneopsparing. Han brænder dem bare af, når pengene er der.

Sådan beskriver veninden Betinna 47-årige Torben, der er denne uges "offer" i "Luksusfælden". 

Torben er hele sit liv flygtet fra problemerne og regningerne, men det er blevet sværere og sværere for den 47-årige truckfører at stikke af fra det hele. 

Derfor får han besøg af de økonomiske eksperter Kenneth Hansen og Carsten Linnemann, der er i chok over, hvor meget Torben har vendt det blinde øje til sin sejlende økonomi. 

Torben bor billigt til leje hos ægteparret Betinna og Mads i Sorø, så umiddelbart burde Torben have plus på kontoen. 

Men da de økonomiske eksperter gransker hans økonomi viser det sig blandt andet, at han har en diverse-budgetpost på svimlende 6000 kr. om måneden. 

Da eksperterne spørger ind til hans økonomi, kan han ikke fortælle, hvad han bruger sine penge på, og det viser sig hurtigt, at Torben ikke altid er ærlig - hverken over for sig selv, eksperterne eller veninden Betinna. 

Torbens manglende ærlighed er en mavepuster for Betinna, der pludselig kommer i tvivl om, hvorvidt hun kan stole på Torben. 

Da eksperterne har gransket Torbens økonomi, konkluderer de, at han har en svimlende gæld på over 810.000 kr., og han vil aldrig blive gældfri, hvis han skal ude at finde sit eget sted at bo. 

Kan Torben lægge teenage-opførslen bag og tage ansvaret for sin økonomi som en voksen? Få svaret i denne aftens afsnit af "Luksusfælden". 

Se, hvor billigt Torben bor til leje hos Betinna og Mads i klippet herunder:

"Luksusfælden" vises kl. 20 på TV3. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close