Annonce

Alberte Pitter viser ny kæreste frem: Havde aldrig datet kvinder før

Det er første gang efter "Love Island", at Alberte Pitter viser sin nye kæreste, fodboldspilleren Josephine Lech, frem
Alberte Pitter havde aldrig før datet kvinder og overbeviste sig selv om, at hun kun var til mænd.
 Video: Gregers Overvad
Annonce

LÆS OGSÅ: Drømmen er gået i opfyldelse: Alberte Pitter fra ”Love Island” afslører forhold med fodboldspilleren Josephine Lech

- Vi har det dejligt. Vi er glade. Vi er lige flyttet sammen, og vi er bare super forelskede, siger Alberte Pitter, da SE og HØR møder parret til finalen i "Love Island".

Annonce

Med sig har hun kæresten Josephine Lech, som hun fandt sammen med, efter hun forlod villaen.

Og det er første gang siden optagelserne, at realitydeltageren kan stå frem med en kæreste foran pressen på en rød løber.

- Det er skønt. Det er virkelig noget, vi har set frem til kunne lade sig gøre, siger Josephine Lech, som spiller for FCK.

Parret har ventet stort set siden, Alberte Pitter kom hjem fra "Love Island"-villaen i november 2024.

Annonce

I programmet var flere fyre interesserede i Alberte, som fik brændt nallerne på Thomas, der i dag danner par med Amalie Maria.

Men derhjemme stod flirten Josephine klar med åbne arme, afslører hun.

- Jeg havde en forhåbning om, at hun kom hjem uden at have fundet kærligheden. Også fordi vi havde det supergodt, før hun tog af sted.

- Det kom som et chok, at hun valgte at tage af sted. Men samtidig vidste jeg også, siger Josephine og kigger på Alberte:

Annonce

- At du med tiden ville finde ud af, at det, der var derhjemme, var helt perfekt.

- Var meget bedre, stemmer Alberte i.

Aldrig datet kvinder før

At Alberte Pitter tog af sted, selv om hun havde noget godt kørende med Josephine Lech, bunder i en usikkerhed, fortæller hun:

- Jeg havde aldrig datet kvinder før og har altid været ret drengeglad. Og så havde jeg været til casting siden august, så jeg var ret opsat på at komme af sted og meget sådan: "Jeg er til drenge, bla bla bla".

- Men så fandt jeg ud af, at jeg var til kvinder alligevel, for jeg kunne ikke andet end at tænke på Jose.

Alberte Pitter og Josephine Lech kan endelig stå frem som kærester.
Alberte Pitter og Josephine Lech kan endelig stå frem som kærester.
 Foto: Martin Høien

Men realitydeltageren blev altså overvundet af Josephine og Amors pil.

Se hele interviewet med det forelskede par i videoen øverst i artiklen, hvor Alberte blandt andet fortæller, hvor meget Josephine fyldte inde i villaen, og Josephine sætter ord på at se programmet.

Annonce

Sponsoreret indhold