Reality12 timer siden

Blev krænket i "Love Island": Nu støtter Alberte Pitter sin gerningsmand

Alberte Pitter blev seksuelt krænket af William Birkvang i "Love Island", men efter hele skandalen, har hun nu besluttet sig for at støtte ham. Det afslører hun i "Sladderministeriet"
William Birkvang befamlede Alberte Pitter, mens hun sov. Men nu har "Love Island"-stjernen noget overraskende valgt at støtte den bortviste deltager. Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen Redaktion: Benedikte Brix, Frederikke Stage
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: ALBERTE TÆT PÅ HELT ANDET REALITYPROGRAM

Det var på alles læber, da William Birkvang blev kylet ud af "Love Island", fordi han havde krænket meddeltageren Alberte Pitter seksuelt, mens hun lå og sov.

William - som tidligere har udtalt, at han ikke vil date overvægtige kvinder - fik en hård medfart på de sociale medier, og selv om Alberte er offeret i sagen, fik hun også mindre søde ord med på vejen.

Hårdest er det dog gået udover William, men han er blevet støttet fra ganske uventet kant. Det afslører Alberte selv i denne uges afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

- Jeg har prøvet at støtte ham i det her, fordi jeg ved, at det har været virkelig hårdt for ham. Han var en knækket mand, og det gjorde ondt på mig at se.

- Jeg vidste, at han ville få en shitstorm, så jeg har prøvet at støtte ham, for jeg synes sgu, det er synd for ham. Han gjorde det ikke i en ond mening, forklarer Alberte i podcasten.

Alberte Pitter, William Birkvang
William Birkvang blev kylet ud af "Love Island"-produktionen, efter han pillede ved Alberte Pitter, mens hun sov.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Viaplay

De to "Love Island"-kollegaer har i dag et fint forhold til hinanden, hvor de snildt kan sige hej og sammen, hvis de mødes til et arrangement.

Dog ses de ikke privat.

- Jeg er kommet videre

Man kan måske sidde og undre sig over, at Alberte ligefrem vælger og har overskud til at støtte en mand, som har befamlet hende, mens hun lå og sov.

Der gik dog ikke længe fra episoden, til hun valgte at tilgive William.

- Jeg er kommet videre, og jeg har også tilgivet William i dag, men det bliver aldrig sjovt at snakke om. Det var virkelig ubehageligt, og ingen pige fortjener at blive raget på midt om natten, mens man sover, siger Alberte.

Selv om hun i dag har det fint med William, så har episode og den efterfølgende opmærksomhed og mediedækning sat sine spor i hende.

- Det har været virkelig hårdt. Da jeg kom hjem og skulle gense det hele, blev mine følelser revet op, og det er megasårbart for mig. Det er en meget, meget privat sag, og at hele Danmark pludselig kunne følge med, var ikke det sjoveste.

Sponsoreret indhold