
Alberte Pitter trækker udmelding tilbage: Var ikke forelsket

LÆS OGSÅ: Alberte Pitter viser ny kæreste frem: Havde aldrig datet kvinder før
Stemningen er både intens og akavet, da Alberte Pitter og Thomas Reinhold mødes til en kop kaffe for at tale ud i "Livet efter Love Island".
Her konfronterer hun ham med, at han har lavet en kysseaftale med Amalie Maria, som han siden optagelserne nu venter barn med.
For hvordan kunne han finde på at gøre det, når nu hun havde følelser for ham og endda havde lagt en anden på is for hans skyld?
- Jeg har droppet Jose. Du ved, jeg var forelsket i Jose, siger Alberte til Thomas i programmet, hvorefter hun over for kameraet uddyber, at Josephine (Lech, som hun i dag er kæreste med), inden "Love Island" havde slået benene væk under hende.
Da Thomas siger, at hun kun havde fortalt ham, at hun havde følelser for dem begge og ikke, at hun var direkte forelsket i Josephine, svarer Alberte:
- Nej, det har jeg sagt.
I dag, hvor afsnittet er ude knap et år efter optagelserne, forklarer Alberte Pitter til SE og HØR, at der er tale om en misforståelse.
- Jeg har formuleret mig forkert, siger hun.
Hun var nemlig ikke forelsket i Jose, inden hun tog af sted.
Det blev hun til gengæld efterfølgende, da hun kom hjem fra optagelserne til "Love Island".
- Da jeg lander i Danmark efter "Love Island", skal jeg tage et valg mellem Thomas og Jose. Og jeg tror, det er her, jeg finder ud af, at jeg er forelsket i hende. Jeg dropper hende aldrig rigtig, jeg tror mere, jeg mener det i den forstand, at jeg stadig giver Thomas en chance, selv om jeg ikke er forelsket i ham.
- Jeg vidste dog fra det sekund, jeg røg ud af villaen, hvem der havde mit hjerte, og det var Jose. Dagen efter jeg lander i Danmark, tager jeg hen til Thomas i en time, og Jose i 12 timer. Så det fortæller jo lidt det hele.
