Reality26. oktober 2020

”Love Is Blind”-stjerne venter barn med ny kæreste

”Love Is Blind”-stjernen Mark Anthony Cuevas venter sit første barn. Dog ikke med Jessica, men med en ny kæreste, han kun har datet i fem måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/loveisblind_season1_episode1_00_12_18_05_r.jpg
 (Foto: Netflix)

26-årige Mark Anthony Cuevas, der blev kendt som Jessicas 10 år yngre kæreste i Netflix-successen ”Love is blind”, svæver for alvor rundt på en lyserød sky.

Han skal nemlig være far for første gang – dog ikke med den 10 år ældre Jessica.

Mark er nemlig ikke længere sammen med den 10 år ældre Jessica, men danner i dag par med en kvinde ved navn Aubrey Rainey.

Parret har kun været sammen i fem måneder, men forleden kunne de altså afsløre, at de sammen skal være forældre for første gang.

Det skete på instagram, hvor Mark delte en række billeder af den glædelige nyhed.

Marks nye kæreste – og den kommende mor til hans første barn – er 25 år og dermed altså ikke 10 år ældre end ham, som det ellers var tilfældet med hans eks, den 10 år ældre Jessica.

Mark og Jessica blev smedet sammen i Netflix-successen ”Love is blind”, der havde premiere på streaming-giganten i begyndelsen af året.

Og her blev parret især kendt, fordi Jessica som bekendt var 10 år ældre end Mark, og det var – husker mange nok – noget, hun ofte mindede ham om. Deres kærlighed holdt dog ikke – måske fordi Jessica jo var 10 år ældre end ham – og parret lod sig skille.

Mark og hans nye kæreste mødte hinanden på en restaurant i Atlanta tidligere på sommeren. I dag bor de sammen i Atlanta, og efter planen ser deres lille ny dagens lys til april.

Sponsoreret indhold