
"Love is blind"-deltager Hannah Jiles viser vægttab frem

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået dem efter datingprogram
Er du en af dem, der ikke kan få nok af Netflix´ "Love is Blind", så er du formentlig allerede i gang med den seneste sæson.
Her medvirker 27-årige Hannah Jiles, og hun har været igennem noget af en transformation siden optagelserne.
På sin Instagram har hun delt en video, hvor hun viser sig selv før og efter.
- Samme pige - sundere mindset, skriver hun.
Stammer fra barndommen
Vægt er da også noget, der altid har lagt realitydeltageren meget på sinde. Det fortæller hun i programmet, da snakken falder på deltageres respektive usikkerheder.
- Jeg har ikke mange usikkerheder inderst inde, men udadtil har jeg. Noget, der virkelig kan såre mine følelser handler om vægt.
- Under corona tog jeg på. Jeg føler ikke, at jeg har været fed. Ordet fed er også subjektivt, men sidste år tabte jeg 20 kilo. Så vægt er stadig et følsomt emne for mig.
Hannah Jiles er heller ikke i tvivl om, hvor hendes usikkerhed i forhold til tallet på badevægten stammer fra. Den har nemlig fulgt hende siden barnsben.
- Det er nok noget, jeg har med fra barndommen. Da jeg gik mellemskolingen, kom jeg i hvalpefedt-alderen, og min mor låste køkkenskabene, så jeg ikke kunne snacke, forklarer hun.
Den syvende sæson af "Love is blind" er lige nu aktuel på Netflix.

