Reality8. marts 2022

”Love Is Blind”-Deepti bekræfter: Ja, vi dater

I dagene op til Netflix havde premiere på ”Love Is Blind”-reunionafsnittet, begyndte rygterne at florere om, hvorvidt Deepti Vempati og Kyle Abrams skulle have fundet kærligheden til hinanden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det går nogle gange stærkt i rygteland. Især når det gælder dedikerede fans, der opsnapper de mindste detaljer.

Det blev også tilfældet for den 31-årige Deepti Vempati og den 29-årige Kyle Abrams, der begge medvirkede i den anden sæson af Netflix’ datingeksperiment ”Love Is Blind”.

I programmet blev de begge forlovet med andre – men Deepti droppede sin ellers kommende ægtemand, Shake, ved alteret med ordene, at hun fortjente bedre.

Imens blev Kyle droppet af sin forlovede, Shaina Hurley, få dage efter hjemkomsten fra Mexico.

Siden har de to i stedet fundet en interesse i hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/kyle_og_deepti.jpg
 Foto: Netflix

Både Deepti og Kyle blev forlovet med andre i programmet, men prøver nu lykken med hinanden. Foto: Netflix

Sådan lod det i hvert fald til at være i flere dage på det store internet, inden Netflix sendte det længe ventede reunionafsnit fredag, hvor der kun blev hældt endnu mere benzin på bålet. Kyle kom nemlig med en ganske overraskende kommentar, da han blev spurgt ind til sin forliste forlovelse:

– Det jeg fortryder allermest er, at jeg skulle have spurgt Deepti, om hun ville gifte sig med mig. Jeg elsker hende så meget, hun er det bedste, og jeg er ked af, at jeg ikke så det, der var lige foran mig, lød det fra ham.

Kort tid efter udgivelsen valgte han desuden at dele en afslørende video på sin TikTok-profil.

Artiklen fortsætter under videoen

Men nu bekræfter Deepti selv rygterne. Det gør hun i et nyt interview med US Weekly.

– Kyle og jeg forsøger at finde ud af tingene lige nu, lyder det fra hende, inden hun uddyber:

– Der er ikke mange, der ved det. Men Kyle og jeg havde en virkelig stærk forbindelse, da vi brugte tid i ’kærlighedskapslerne’. Jeg kæmpede faktisk en del med at finde ud af, hvorvidt jeg skulle gå med Shake eller Kyle, så vi forsøger bare at finde ud af det. Der sker meget for os lige nu.

Udover Kyle og Deeptis åbenbart tydelige, romantiske forbindelse ikke blev vist eller fremhævet i løbet af den anden sæson, så er det langt fra det eneste, som producerne bag valgte at klippe fra.

Natalie Lee, der endte med at blive forlovet med Shayne Jansen, hun blev også friet til en anden i starten af programmet.

Sponsoreret indhold