Reality24. oktober 2022

Line Maria forelsket i David Jarsbo: Derfor er vi ikke kærester

Selv om realityparret er meget offentlige om deres nære forhold, så er Line Maria Busk og David Jarsbo ikke kærester. Nu forklarer hun, hvorfor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
 Video: SE og HØR

Vi har netop været igennem det med Sejr Bek og Louise Hjort fra "Paradise": Et par forvirrende måneder, hvor der har været masser af kys og grams foran fans og presse, men hvor parret har nægtet at være kærester.

Nu ser det ud til, at Line Maria Busk og David Jarsbo måske har adopteret den model.

I hvert fald er der ingen tvivl om, at "Ex on the beach"-baben og "Paradise Hotel"-hunken har en supernær relation med masser af intimitet.

Og i går aftes indrømmede Line Maria Busk da også, at hun er forelsket i David Jarsbo. Det skete i en spørgerunde på Instagram, hvor influenten satte ord på, hvorfor de to alligevel ikke er kærester trods store følelser og et meget offentligt forhold.

Line Maria deler gerne billeder i omfavnelse med David Jarsbo. Men selv om hun er forelsket i ham, er de ikke kærester.
Line Maria deler gerne billeder i omfavnelse med David Jarsbo. Men selv om hun er forelsket i ham, er de ikke kærester.
 Foto: Privat

– Jeg er nok gået hen og blevet en smule forelsket i David Jarsbo, fortæller Line Maria Busk og deler ovenstående billede af de to i et kærligt øjeblik.

Mange af hendes følgere og fans vil gerne vide, om hun og David er kærester, men selv om meget ellers kunne tyde på det, er svaret nej. Og det er der en helt særlig grund til.

– Vi er ikke blevet kærester endnu. Vi har ikke travlt med at få en titel på. Lige nu har vi udelukkende travlt med bare at nyde hinanden. Hver ting til sin tid.

Intet med Nicklaes at gøre

Til SE og HØR fortæller Line Maria Busk, at hun og David Jarsbos beslutning om at vente med kærestetitlen ikke har noget at gøre med hendes dramatiske brud med "Ex on the beach"-eksen Nicklaes Olsen.

Line Maria i "Ex on the beach" i 2020.
Line Maria i "Ex on the beach" i 2020.
 Foto: Søren Jul Lamberth

– At vi har valgt at vente lidt med en titel, har som sådan ikke noget at gøre med mit tidligere forhold, men mere mine egne følelser. Jeg føler ikke, at jeg skylder nogen noget – andre end mig selv, skriver hun i en besked til SE og HØR.

– Det er gået en smule stærkt mellem David og jeg, også stærkere end vi havde planer om. Fordi følelserne mellem os er stærke, hvilket man ikke selv kan styre. Og det er mega dejligt, jeg klager overhovedet ikke! Men derfor har vi også en klar aftale om, at vi ikke har travlt, så jeg sørger for at have mig selv med.

Parret har altså planer om at blive kærester i fremtiden.

– Der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil være Davids kæreste, men vi har al tid i verden.

Line Maria Busk og Nicklaes Olsen i maj, da parret stadig var sammen.
Line Maria Busk og Nicklaes Olsen i maj 2022, da parret stadig var sammen.
 Foto: Mikael Rieck

Til gengæld er Line Maria Busk kommet godt ovenpå efter en turbulent tid efter sit seneste forhold.

– Det er meget lang tid siden, jeg har været så glad, som jeg er lige nu, fortæller Line Maria, der blandt andet giver David Jarsbo lidt af æren:

– Til sidst er der selvfølgelig en vis person, der giver mig ekstra sommerfugle i maven for tiden. Mh. Elsker mit liv.

Line Maria Busk og David Jarsbo i et kærligt øjeblik på café.
Line Maria Busk og David Jarsbo i et kærligt øjeblik på café.
 Foto: Privat

Sponsoreret indhold