Line Maria Busk deler vild video efter operation
I to år har hun ventet, og i dag er det så endelig sket.
Line Maria Busk, som vi kender fra ”Ex on the beach” har fået sin nye næseoperation.
Det er sket i Tyrkiet, hvor LM er lige nu sammen med realitykæresten Nicklaes, og kort efter operationen har Line Maria delt en opdatering med sine knap 100.000 følgere på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Line Maria Busk har i to år ønsket af få opereret sin næse om. Den første operation var noget skandaleomblæst, da hun udloddede en plastikoperation i en konkurrence i forbindelse med sit samarbejde med klinikken. Foto: Kaspar Wenstrup
Nicklaes filmer hende, da hun ikke selv kan efter operationen. I videoen ligger realitydeltageren i en seng med forbindinger og is i ansigtet, så man kun kan se munden.
Hilsenen er filmet, efter Line Maria Busk er vågnet fra narkosen, så hun er godt ramt, men har alligevel lige lidt at sige til Instagram:
- Nu er jeg vågnet fra narkose. Det gør virkelig ondt. Og jeg håber bare, at den næse er blevet flot. Ellers så brækker jeg kirurgens næse, siger LM fra opvågningen.
Siden har hun sendt et billede med åbne øjne til SE og HØR:
Line Maria Busk har fået opereret næsen efter to års ventetid. Foto: Privat
På trods af at hun føler sig meget sårbar så kort tid efter operationen, har ”Ex on the beach”- og ”Singletown”-stjernen valgt at dele videohilsenen nu, fordi mange har været søde at krydse fingre og skrive held og lykke til hende, fortæller hun.
Line Maria Busk har fået foretaget den nye næseoperation i Izmir i Tyrkiet og har været meget nervøs op til, men alt er gået, som det skulle.
Nu venter influenten bare på heling, så hun kan se resultatet.