Reality1. juni 2021

Line Maria Busk: Jeg havde en nedtur

"Ex on the beach"-deltageren har været en række psykologer igennem, men nu har Line Maria Busk fundet en anderledes form for terapi, fortæller hun
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Som 15-årig begyndte Line Maria Busk, der i dag er kendt fra "Ex on the beach", i psykologbehandling for sin ADHD.

Senere udviklede hun desværre en spiseforstyrrelse, der også krævede, at realitydeltageren begyndte i et forløb hos en psykolog.

Siden har Line Maria Busk i den grad givet psykologhjælp en chance, men hun føler aldrig, hun har fået det bedre af de mange sessioner hos forskellige behandlere.

Nu ser det dog ud til, at "exen" har fundet en metode, der virker.

Tv-personligheden er begyndt i kognitiv terapi, som er en form for psykologhjælp, hvor man fokuserer på, hvordan man undgår at blive påvirket af sine tanker.

- Det gik megagodt, det er så megafedt, jubler Line Maria Busk, da SE og HØR fanger hende efter den første tid hos hendes nye terapeut.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201029_wen_-_ex_line_maria_2.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Line Maria Busk har været mange psykologer igennem. Nu har hun fundet en ny form for terapi. Foto: Kasper Wenstrup

Line Maria Busk var for et par uger siden et smut på sygehuset, fordi hun havde problemer med hjertet, og det var en hård tid, der efter realitydeltagerens eget udsagn gav hende en nedtur.

- Jeg vil gerne have hjælp til at have det bedre med mig selv og få styr på mine tanker, fortæller Line Maria Busk om, hvorfor valget er faldet på netop denne metode.

- Det er en anden måde at gribe tingene an på - i forhold til, hvad der sker oppe i hjernen. Jeg har en veninde, som er blevet hjulpet helt vildt meget af den her terapeut, så jeg tænkte: "Hvorfor ikke give det et skud?"

Line Maria Busk fortæller, at hun længe har ledt efter nogen, der kunne give hende de rette værktøjer til at få det bedre med sig selv og sit tankemylder.

- Mit hoved og mine tanker stikker lidt af med mig nogle gange, og så kommer jeg ind i en dårlig boble, hvis man kan sige det sådan. Jeg tror, alle kender følelsen af at have en dårlig dag, og med min ADHD mærker jeg alt mere og føler alt mere, forklarer hun til SE og HØR.

Selv om hun kun har været i kognitiv terapi en enkelt gang indtil videre, mærker hun allerede en kæmpe forbedring, og "Ex on the beach"-all staren er sikker på, at hun endelig har fundet den helt rette behandling.

- Jeg har været af sted for første gang i dag, og det har bare været megagodt. Man siger, man skal være der fem gange for at have redskaber nok til virkelig at få det godt selv, men det er allerede megafedt, fortæller Line Maria Busk og uddyber:

- Det er virkelig en anderledes måde at få hjælp på, fordi det handler om selv at bestemme, hvad du vil bruge dine tanker på. At det er okay at få dårlige tanker, men at det handler om at styre dem.

Sponsoreret indhold