Annonce
Reality7. okt. 2025

Lars tog Gitte med bukserne nede: Drømmer om et sommerbryllup

Lars Poulsen tog Gitte Juel Jensen med bukserne nede, da han i ”Landmand søger kærlighed” nævnte, at et sommerbryllup kunne være i kortene. Men han skal først på knæ, siger den lykkelige landmandsfrue
Lars Poulsen, 63, og Gitte Juel Jensen, 59, fandt hinanden i ”Landmand søger kærlighed”. – Det er faktisk ret vildt. Ligesom et eventyr, siger Gitte om at have mødt Lars.
Lars Poulsen, 63, og Gitte Juel Jensen, 59, fandt hinanden i ”Landmand søger kærlighed”. – Det er faktisk ret vildt. Ligesom et eventyr, siger Gitte om at have mødt Lars.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Lykkelig Gitte klar til livet som landmandsfrue: Tænder på Lars

Det er en kæmpe gave for Lars Poulsen, 63, og Gitte Juel Jensen, 59, at de har fundet hinanden gennem ”Landmand søger kærlighed”.

Men at han i parrets sidste afsnit af programmet pludselig ytrede, at der da godt kunne ligge et sommerbryllup i fremtidsplanerne, tog han Gitte med bukserne nede.

- Det er han jo god til. Jeg blev meget overrasket. Men det her er vores eventyr, så vi må se, hvad der folder sig ud. Det er altid spændende, fortæller hun til SE og HØR.

Lars skal på knæ

Parret har endnu ikke planlagt et bryllup. Men som Gitte siger: Det kræver kun nogle dejlige mennesker og noget mad, så er der gilde.

- Jeg bliver 60 år til sommer og skal holde fest – så må vi se, hvad det bliver for en fest. Det ville da også være dejligt.

Annonce

Der mangler dog en vigtig ting i ligningen.

- Men hvis vi skal giftes, så skal Lars på knæ. Sådan er det jo. Der er jeg nok lidt gammeldags. Hvis vi skal giftes, så skal det være på den rigtige måde. Og skal vi ikke, er det også fint.

Den kærlighed

Lige nu nyder parret livet efter ”Landmand søger kærlighed”. Gitte har stadig sin lejlighed i Aalborg, men bruger 75 procent af tiden på gården hos Lars, fortæller hun.

- Vi har det godt sammen. Vi snakker rigtig meget. Jeg er nok mere til ord, end Lars er, men han bliver trænet i det.

Gitte har været gift før og vil ikke stå hvid brud igen. – Så skal jeg nok være i mørk pink. Det er min yndlingsfarve.
Gitte har været gift før og vil ikke stå hvid brud igen. – Så skal jeg nok være i mørk pink. Det er min yndlingsfarve.
 Foto: Jesper Sunesen

Derudover går parret ture, ud og danser eller drikker eftermiddagskaffe på stranden.

Og begges familier er glade for, at Lars og Gitte har fundet hinanden.

- Kærlighed er heldigvis en ting, der ikke bliver mindre af, jo mere den bliver delt. Den bliver faktisk bare større, siger Gitte.

- Men vi skal jo turde det. Og det tør både Lars og jeg, så det er jo fantastisk.

- Lars og jeg har det rigtig dejligt. Der er ikke noget, der ikke fungerer, lyder det glædesstrålende fra den måske kommende fru Poulsen.
- Lars og jeg har det rigtig dejligt. Der er ikke noget, der ikke fungerer, lyder det glædesstrålende fra den måske kommende fru Poulsen.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

Sponsoreret indhold