Annonce
Reality23. sep. 2025

"Landmand"-Lars på lummer telttur med Gitte: Det skete der, da kameraerne slukkede

Der blev råflirtet på Lars P og Gittes romantiske weekend med lummer telttur og fræk stemning. Nu fortæller han, hvad der skete, da "Landmand søger kærlighed"-parret endelig var alene
Lars P's udkårne, Gitte, er med landmanden på romantisk såkaldt glamping-ophold (glamourøs camping). Og her er der fræk stemning.
Lars P's udkårne, Gitte, er med landmanden på romantisk såkaldt glamping-ophold (glamourøs camping). Og her er der fræk stemning.
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Lykkelig Gitte klar til livet som landmandsfrue: Tænder på Lars

Der er romantik i luften, da Lars P tager sin udvalgte bejler, Gitte, med på romantisk weekendophold i "Landmand søger kærlighed".

Parret lægger ud med en hyggelig tur i hestevogn, hvor det er vigtigt for ham, at hun føler sig elsket. Og bagefter er der dømt glamping, hvor stemningen hurtigt bliver noget lummer, medgiver landmanden.

- Jeg prøver at være en gentleman og få hende til at føle, at det er hende, det drejer sig om, siger han til SE og HØR om sin flirteteknik.

For Lars P har store og varme følelser for Gitte.

- Åh, det er en begyndende forelskelse. Det er sådan en glæde, der bobler lidt, og det kører lidt rundt. Vi havde været sammen nogle dage og var kommet frem til, at vi godt kunne se, det kunne blive til noget.

Der er også lidt fræk stemning mellem jer?

- Ja, det er vældig godt.

Annonce

Landmanden så dog frem til, at mørket faldt på, så parret kunne være alene.

- Vi var de eneste, der var der, så der var rigtig meget kamera på. Jeg glædede mig, til de gik, så vi kunne få noget privatliv, siger Lars, som i programmet ikke lægger skjul på, at han glæder sig til at komme ind i teltet med Gitte.

Hvad der skete derinde, vil han dog ikke ud med.

- Nej, det synes jeg ikke. Der er lagt op til, at vi skal have det godt, og vi kommer helt sikkert tættere på hinanden, røber han dog.

Der er linet op til en romantisk aften med rosenblade og jordbær, da Lars P tager Gitte med på glamping i "Landmand søger kærlighed".
Der er linet op til en romantisk aften med rosenblade og jordbær, da Lars P tager Gitte med på glamping i "Landmand søger kærlighed".
 Foto: TV 2

Da produktionen efterlod parret i eget selskab, lagde de dog ud med en særlig intim aktivitet.

- Vi var i vildmarksbad om natten. Det var en vild oplevelse. Det var lidt dårligt vejr, sådan med skyer og byger, der kom og gik, og så var der måneskin ned over det fynske øhav. Det var en helt speciel oplevelse.

I kroppen bobler følelserne, og Lars beskriver det i programmet, som at der er "gået ild i et gammelt hus".

- Det er den forelskelse, der vokser frem. Det er mig, der er det gamle hus og kan mærke en varme i kroppen.

Annonce

Sponsoreret indhold