Reality15. september 2021

"Landmand søger kærlighed" - Nu afslører de bryllupsdetaljer

Stine og Niels fra "Landmand søger kærlighed" skal giftes til næste år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/landmand_7.jpg
 (Foto: TV 2: Anders Brohus)

En landmand søgte kærlighed, og den fandt hun i sin Niels.

Og til næste år skal de endeligt bekræfte, at kærligheden er ægte.

Det er parret Stine Mathine Pedersen og Niels Pors, hvis romance vi havde fornøjelsen af at følge i sæson syv af "Landmand søger kærlighed", som skal giftes i 2022.

Det bekræftede parret i går, da de medvirkede i Lene Beiers talkshow "Landmand søger kærlighed – ekstra".

Her løftede de sløret for, at brylluppet skal stå den 28. maj 2022.

Og lige præcis den 28. maj er en helt speciel dag for parret. Det var nemlig på denne dag, at Stine valgte at invitere Niels med på romantisk weekend i slutningen af "Landmand søger kærlighed"-programmet.

Men mon ikke den dato kommer til at få endnu større betydning for parret i fremtiden.

De afslørede i programmet også, hvor brylluppet kommer til at finde sted.

- Det er hjemme i haven. Lige dér hvor han friede til mig, fortalte Stine Marthine Pedersen i programmet.

Parret annoncerede forlovelsen tilbage i juni måned, og lidt under et år efter skal de endeligt sige ja til hinanden.

Sponsoreret indhold