Reality28. juli 2021

Lærke Wadmann og Jeppe Risager på ferie sammen: Sådan er vores forhold

Dedikerede reality-fans spærrede med garanti øjnene op, da de så, at Lærke Wadmann og Jeppe Risager er på ferie sammen. Nu forklarer de over for SE og HØR, hvordan deres forhold er.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jeppelaerke.png
 Foto: Søren Lamberth & Krestine Havemann

Da Lærke Wadmann og Jeppe Risager mødte hinanden i den seneste sæson af "Ex on the Beach" var tv-trussetyven ude efter den blonde jyde.

Men, men, men... der var som bekendt Asbjørn Nielsen i villaen, som Lærke havde et - lad os kaldet det specielt - forhold til.

Da knaldeprogrammet sluttede blev de to kæreste, men efter et par måneder sluttede det med bulder, brag og dramatik.

I løbet af de sidste par dage har man på de sociale medier kunnet se, at Jeppe, en af Asbjørns bedste venner, nu er på ferie med "Tyrens" ekskæreste.

Lærke og Jeppe er lige nu sammen på ferie i den spanske by Malaga, hvor de nyder solen sammen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/img_6941_0.jpeg
 Foto: Privat

Lærke og Jeppe nyder lige nu hinandens selskab og solens stråler i Spanien (Foto: Privat)

Det har selvfølgelig fået en del opmærksomhed blandt de to "Ex on the Beach"-stjerners mange følgere, som med Lærkes egne ord er "mega nysgerrige". Men vi må desværre skuffe og sige, at de ikke er på vej til at blive et par.

- Vi hygger os, for vi kender jo hinanden godt, men der er ikke umiddelbart mere i mellem os, forklarer Lærke til SE og HØR.

De to realitystjerner er faktisk i Malaga for at arbejde, selv om der også er tid til byture og solbadning.

- Vi er hernede med noget, der hedder Job Squad, så det er blevet lidt bestemt, at vi skal være afsted sammen, lyder det fra Lærke, som samtidig afviser, at hun og Jeppe skulle kunne blive mere end venner i fremtiden:

- Jeppe og jeg har kendt hinanden i lang tid, så det er lidt svært at bryde vennebarrieren.

Sponsoreret indhold