For lækker til love 14. juni 2019

Ny deltager: Der kommer endnu en sæson af "For lækker til love"

Da "For lækker til love" havde sin storhedstid med Gustav og Kay i topform, sad seerne klistret til skærmen. Nu er den kommet en ny sæson af det vilde datingprogram - og der er en ny deltager med
Foto: Kaspar Wenstrup

Tidligere i år vendte en gammel kending af et realityprogram tilbage til skærmen, da "For lækker til love" fik en genfødsel på Viafree.

Her var det reality-deltagerne Simona Tayanna, Simon Iversen, Julie Melsen, Fie Maria Krügermeier og Jonas Korsgaard, der udgjorde samlingen af for lækre TV-kendisser, som skulle på akavede dates.

Det comeback har åbenbart været så stor en succes, at der nu kommer endnu en sæson. Endnu en gang bliver det vist på Viafree.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: TV3

Med Gustav, Rikke Chili og Panda i front var "For lækker til love" en stor succes for flere år siden (Foto: TV3)

I den nye sæson får vi fornøjelse af at se en ny realitydeltager blive kastet på dybt vand, når vedkommende skal på akavede blind-dates.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det drejer sig om den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Jonas Ptak, som altså vender tilbage til skærmen.

Sidste gang danskerne kunne nyde hans velpolerede udseende var i Viafree-programmet "Paradise Kollektivet".

Artiklen fortsætter under billedet...

Jonas Ptak var med i "Paradise Hotel" i 2017 (Foto: Peter Grosen)

Hele den nye sæson ligger allerede nu tilgængelig på Viafree. Så hvis du ikke har andet at bruge en solrig fredag på, kan du sagtens nå at se hele den nye sæson.

Se Jonas fortælle om, at han er blevet bandlyst på Tinder:

Sponsoreret indhold