Reality15. maj 2025

Kollaps i "Bachelorette": - Sindssygt ubehageligt

Emma Sofie Nielsen og Mai Cermeño spillede uheldige hovedroller, da Dimitrije Jensen faldt om i dagens afsnit af "Bachelorette"
Da Emma Sofie Nielsen og Mai Cermeño var på besøg i "Sladderministeriet", svarede de på kritikken om, at de kun var med i "Bachelorette" for at blive influencere. Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: ALLE DE STØRSTE "BACHELORETTE"-DRAMAER

Dimitrije Jensen sørger ufrivilligt for, at tredje afsnit af "Bachelorette" blev voldsomt dramatisk, da han ud af det blå besvimede under roseceremonien.

Den 29-årige københavner havde netop fået en rose af både Emma Sofie Nielsen og Mai Cermeño, da det pludselig sortnede for hans øjne, og produktionen og de andre mænd måtte hjælpe ham ned at ligge.

På første parket stod Emma og Mai og kunne se Dimitrije kollapse. En oplevelse, som især satte sine spor i Emma, som følte en form for skyld i, at bejleren fik det så skidt.

- Det var faktisk sindssygt ubehageligt. Jeg synes virkelig, det var skræmmende at se et menneske besvime på den måde, fortæller hun til SE og HØR.

- Jeg stod måske og lidt med en skyldfølelse eller en følelse af, at jeg er med til at skabe sådan en stressende situation for ham, som gør, at han bliver så fysisk og psykisk påvirket.

Emma Sofie Nielsen, Mai Cermeño
Mai og Emma måtte vente længe med at uddele deres sidste rose, da Dimitrije pludseligt faldt om.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Det tog knap en halv time, før produktionen ville lade optagelserne fortsætte, og roseceremonien kunne få sin ende. I den tid tænkte Emma, at "Bachelorette" ikke allerede skulle være så hårdt for mændene, at de falder om.

Dog hjalp det på hendes skyldfølelse, at Dimitrije efterfølgende kunne forklare, at han udover at have haft en rigtig hård dag også døjede med rygproblemer, som også spillede ind.

Mai så den komme

Også Mai fik et chok, da Dimitrije dejsede om. Hun havde dog godt fornemmet, at den veltrænede fyr havde en ualmindeligt hård dag.

- Man kunne godt se, at han havde været meget rastløs hele dagen, og det var også ham, der prustede mest på række. Så man kunne godt se, at han var virkelig presset, fortæller hun.

- Der blev taget god tid til, at han lige kom på benene, og jeg synes, at produktionen var virkelig gode. Vi gik først i gang, da alle var klar til det.

Da Dimitrije igen var på benene og forsikrede de øvrige deltagere og produktionen om, at han var okay, kunne roseceremonien fortsætte.

Og det var også først der, Emma og Mai var villige til at genoptage optagelserne og få uddelt deres sidste rose.

- Hvis Dimitrije var okay med at fortsætte, så kunne jeg også godt. Der var også nogle mænd tilbage, som gerne ville have et svar og vide, om de var købt eller solgt. Det var også vigtigt at give dem svar, forklarer Emma.

I det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" er Emma og Mai gæster, og du kan høre det hele gratis på samtlige podcasttjenester!

Sponsoreret indhold