Reality23. februar 2022

Kia Sødergreen forklarer misforstået behandlingsdom

"Kongerne"-stjernen Kia Sødergreen, der dengang også gik under navnet Sugar, udbedrer en udpræget misforståelse omkring den dom, hun fik for knap to uger siden.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Jeg har fået en behandlingsdom på fem år. Det betyder, at jeg kan leve et helt almindeligt liv hjemme, men at jeg skal gå ambulant til nogle samtaler en gang i mellem. Dette varer i fem år, og så er jeg ude af det, uddyber Kia Sødergreen.

Så længe Kia Sødergreen overholder sine aftaler om samtaleterapi, behøver hun altså ikke være indlagt for at overholde dommens betingelser.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kia_soedergreen_1.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Kia Sødergreen fotograferet til Reality Awards 2020. Foto: Søren Jul Lamberth

Stadig indlagt

Tidligere på måneden afslørede Kia Sødergreen, at hun havde hemmeligholdt, at hun faktisk stadig var indlagt og ikke udskrevet fra en lukket psykiatrisk afdeling.

I denne måned har realitystjernen været tvunget indlagt i et år, fortalte hun forleden.

– Jeg har holdt det skjult for jer, at jeg stadig er indlagt, skrev hun i begyndelsen af februar.

Der er nemlig stadig noget at arbejde med for Kia Sødergreen, der hver dag kæmper med dæmoner og stemmer.

Tidligere på måneden fortalte Kia Sødergreen også, at hun ser frem til forhåbentligt snart at kunne blive udskrevet.

Angreb i en psykose

Kia har modtaget behandlingsdommen på fem år, efter hun sidste år blev meldt for en hændelse, hun ikke selv husker: Retten i Glostrup dømte hende for i en psykose at have overfaldet en ansat på sit tidligere bosted.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det er ikke længe siden, Kia Sødergreen glædeligt viste, at hun igen bruger tid sammen med sin ekskæreste Walid "Knaldperlen" Bechara og deres fælles søn, Marcus, der kom til verden i 2017.

Kia har været inde og ude af psykiatrisk afdeling flere gange, siden hun fik Marcus. Hun er så vidt vides ikke blevet udskrevet, siden hun modtog sin behandlingsdom 11. februar.

SE og HØR har kontaktet Kia Sødergreen for at få en uddybning, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold