Reality31. august 2025

Kia Sødergreen afslører detaljer om indlæggelse: Bæltefikseret i en måned

Den tidligere realitystjerne har været en tur forbi gemmerne, og her fandt hun et billede, som ikke ligefrem vækker gode minder
I et opslag på Instagram fortæller Kia Sødergreen nu, at hun under sin indlæggelse var bæltefikseret i en måned.
I et opslag på Instagram fortæller Kia Sødergreen nu, at hun under sin indlæggelse var bæltefikseret i en måned.
 Foto: Peter Grosen

LÆS OGSÅ: Sammen igen? På ferie med ekskæresten

Tidligere på sommeren kunne en glad Kia Sødergreen fortælle, at hun var blevet udskrevet fra Sikringen i Slagelse og i stedet indlagt på psykiatrisk center Sct. Hans.

Det har også betydet, at hun har fået sin telefon tilbage, og derfor kunne hun også begynde at smide ting op på Instagram.

Til SE og HØR har hun efterfølgende fortalt, at hun har det rigtig godt.

Nu har den tidligere realitystjerne delt et nyt opslag på Instagram, hvor hun ser tilbage på en mindre god periode i livet.

- Jeg har ligget og kigget mine billeder igennem og fandt dette. Et billede jeg har taget, efter at have ligget i bælte i en måned. Ikke noget jeg husker, men noget jeg har fået fortalt.

I opslaget forsikrer Kia igen, at hun stadig har det rigtig godt, og at hun aldrig skal bæltefikseres igen.

- Jeg er glad og trives og ser frem til at komme hjem. Jeg tror ikke, at der går så lang tid, fordi jeg har det så godt.

Da Anders Agger besøgte Sikringen i Slagelse for at filme til ”Indefra med Anders Agger” så mere end en million danskere med.

En af dem var også Kia Sødergreen, og hun har tidligere fortalt til SE og HØR, at der særligt var en detalje ved programmet, som hun bemærkede.

Sponsoreret indhold