Kendte31. august 2025

Sammen igen? Carla Mickelborg på ferie med ekskæresten Carl

Tidligere på måneden udtalte ”Love Island”-værten sig kryptisk om kærligheden. Men noget kunne tyde på, at kærligheden spirer løs
Carla Mickelborg er i øjeblikket på ferie i Italien. Og her er også ekskæresten Carl med.
Carla Mickelborg er i øjeblikket på ferie i Italien. Og her er også ekskæresten Carl med.
 Foto: Gregers Overvad & Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Helt ærlig DR-kendis: - Stik mig en bolleven

Efter en hård periode med kærligheden kunne Carla Mickelborg tidligere på måneden fortælle, at det ”går godt”.

Rygterne har svirret om, at Carla og ekskæresten Carl har genfundet melodien, men for lidt mere end en uge siden punkterede hun de rygter over for SE og HØR.

Men nu løber Carla Mickelborg end ikke selv fra rygterne, da hun er rejst til Italien med Carl.

Lørdag delte både Carla og eksen et billede af den samme udsigt i Bellagio, og søndag morgen slog ”Love Island”-værten fast med syvtommersøm, at de er afsted sammen.

Her lagde hun nemlig en Instagram-story ud af Carl i bar mave, som er på vej ud i solen.

Til videoen har tv-værten tilføjet et rødt hjerte, og så har hun smidt The Beatles ”Here Comes The Sun” på som underlægningsmusik.

SE og HØR har forsøgt at række ud til Carla Mickelborg for at forstå, hvad der er op og ned mellem hende og Carl.

Hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Det var tilbage i juli 2024, at Carla Mickelborg afslørede, at hun og Carl var fortid.

Da SE og HØR mødte hende til optagelserne til ”Love Island” i november, fortalte hun, at hun havde sat kærligheden på pause, da hun stadig var heartbroken.

Sidenhen udkom Viaplay-serien ”Carla Bygger Rede”, og her åbnede hun atter op for bruddet.

Sponsoreret indhold