Kevin "Bro" Andreasen afslører: Særligt én tatovering er han ikke stolt af
Den 26-årige sanger har i den grad været under nålen og har således intet mindre end 37 tatoveringer rundt omkring på sin krop.
Men selv om Bro, hvis borgerlige navn er Kevin Andreasen, har hang til blæk, så er der alligevel særligt én tatovering, som han måske gerne ville være foruden.
I det nyeste afsnit af “Bro & Jasmin”, hvor “Sydpå”-sangeren og “Paradise Hotel”-ekskæresten, Jasmin Victoria, har hovedrollerne, skal Bro til tatovør. Og det er således i den forbindelse, at Bro afslører, at han tidligere har prydet sin krop med blækmotiver, som han i dag ikke ligefrem er specielt begejstret for.
Tatoveringen viser teksten “Holdet” placeret på indersiden af underlæben.
Artiklen fortsætter under billedet …

– Da jeg var de der 20 år, fik jeg lavet en tatovering her, forklarer Bro i realityprogrammet og viser blækteksten til kameraet.
– Vi var en gruppe ikke så gode mennesker sammen, der tog på ferie og lavede en masse lort – og så fik jeg lavet denne her, lyder det videre fra sangeren, der altså i dag ikke er tilfreds med tatoveringen.
– Det er ikke en, jeg er stolt af.
Artiklen fortsætter under videoen …
Kondomer på spisebordet
Selv om Bro og Jasmin gik fra hinanden for lidt mere end tre måneder siden, så kører anden sæson af deres fælles realityprogram altså fortsat over skærmen.
De to ikke officielt har meldt årsagen til bruddet ud, men det er alligevel, som om traileren for den aktuelle sæson afslører, at det skyldes utroskab. I hvert fald kommer Jasmin en dag hjem til en lejlighed, hvor hun blandt andet finder kondomer på parrets spisebord.
Se klippet, hvor Jasmin fortæller om den frygtelige utroskabs-opdagelse i parrets hjem, øverst i artiklen.