Reality8. januar 2022

Katerina Pitzner advarer døtre: Har selv erfaring med farligt forhold

Nu forklarer hun opslag: Katerina Pitzner har på fornemmelsen, at nogen kan have brug for hendes advarsel, siger diamantdronningen kryptisk til SE og HØR.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et sort/hvid foto af en kvinde i træningstøj, der har ryggen til kameraet og løber væk fra det.

Sådan har Katerina Pitzner illustreret et opslag, der har sat snakken i gang på nettet.

I teksten skriver diamanthandleren nemlig en længere guide til, hvilke tegn på et psykisk voldeligt forhold, der bør få advarselslamperne til at lyse - og da opslaget ser ud til at komme lidt ud af det blå, og samtidig adskiller sig fra det, Mor Pitzner normalt deler på Instagram, har det fået fans til at spekulere i kommentarfeltet.

For er opslaget rettet mod en bestemt person?

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Advarer døtre

Katerina Pitzners advarsel kommer i kølvandet på flere historier om Elvira Pitzners forhold til sin iranske kæreste, Milad Saadati - blandt andet at han aflytter hendes samtaler.

Derudover har Katerina tidligere pakket kufferten i al hast for at, som hun sagde, tage på "operation rescue Elvira".

Adspurgt om advarslen er rettet mod Elvira Pitzner, svarer Katerina Pitzner kryptisk uden hverken at be- eller afkræfte.

- Mit opslag startede en lavine af private fortællinger i min dm (direct messages, red.). Det viser sig desværre at være relevant for rigtig mange, siger "Diamantfamilien"-stjernen til SE og HØR.

- Mine råd rettes til de, der måtte komme i sådan en situation - inklusive mine egne børn.

Katerina Pitzner afslører også, at hun selv har været i et farligt forhold af den type, hun beskriver i teksten.

- Jeg har erfaring med det. Det er flere år siden, og det var meget lærerigt, forklarer hun.

Men hvorfor dele advarslen lige nu?

- Jeg havde en følelse af, at nogen kunne have brug for det, slutter diamantdronningen kryptisk.

Sponsoreret indhold