Reality17. august 2022

Kæmpe ændring i Stjerneboksning: Patrick Holsøe trækker sig, Lenny Pihl udgår

Under to uger før stævnet dropper to realitystjerner ud af Stjerneboksning. Patrick Holsøes helbred er grunden
Patrick Holsøe og Lenny Pihl skulle have mødt hinanden i bokseringen i Stjerneboksning 2022.
Patrick Holsøe og Lenny Pihl skulle have mødt hinanden i bokseringen i Stjerneboksning 2022.
 Foto: Stjerneboksning

For en uge siden var der stor virak, da Amanda Sascha langede ud efter sin kommende Stjerneboksning-modstander Katrine Hedeman, der trak sig. Arrangørerne fandt hurtigt en ny modstander, men nu oplever realityeventet igen modgang.

Patrick Holsøe, der om mindre end to uger skulle møde Lenny Pihl i ringen, har valgt at droppe kampen.

– Grunden til, at jeg desværre trækker mig fra Stjerneboksning, er fordi jeg har fået angst og depression. Den skal jeg lige have styr på inden. Jeg har det sådan, at jeg skal have mig selv 100 procent med i det, og det er jeg desværre ikke nu, udtaler Patrick Holsøe, der er kendt fra "Paradise Hotel" i en pressemeddelelse fra Stjerneboksning.

At paradisoen trækker sig så tæt på stævnets afvikling betyder, at arrangørerne ikke kan nå at finde en ny modstander til Lenny Pihl, og derfor udgår han også fra Stjerneboksning.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paradise_saeson_18_pressedag_101_1sl3471_16sep21.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Deltagerne har trænet i flere måneder for at blive klar til at gå i ringen, og det er også en af grundene til, at Amanda Sascha var så træt af, at Katrine Hedeman ventede med at melde fra, selv om hun oplevede angst.

Lenny Pihl har blandt andet været på antabus for at få styr på sit alkoholforbrug inden boksestævnet.

– Denne her kamp har været min største motivation i min personlige rejse. Den var mit første delmål og betød rigtig meget for mig og mine nærmeste. Jeg er selvfølgelig virkelig ked af det over, at den er aflyst, men jeg ønsker Patrick god bedring, siger Lenny Pihl.

Stjerneboksning udtaler, at det er brandærgerligt, men ude af arrangørernes hænder.

Aflysningen er kampen er blot endnu et slag i hovedet for Lenny Pihl, der for en uges tid siden blev anholdt og sigtet for spritkørsel.

Sponsoreret indhold