Katrine Hedeman trækker sig fra Stjerneboksning på grund af retssag

En verserende sag får “Robinson ekspeditionen”-vinderen Katrine Hedeman til at trække sig kort inden kampen i Stjerneboksning. Modstanderen Amanda Sascha kritiserer hendes håndtering
Katrine Hedeman og Amanda Sascha har gang i en offentlig fejde.
Katrine Hedeman og Amanda Sascha har gang i en offentlig fejde.
 Foto: Dan Mariegaard

Sidste år blev Katrine Hedeman overfaldet. Vinderen af “Robinson ekspeditionen” 2021 blev slået ned bagfra og sparket i hovedet.

Det er den episode, der stadig spøger så meget, at Katrine Hedeman nu har valgt at trække sig fra Stjerneboksning, hvor hun ellers stod til at skulle bokse mod “Robinson”-kollegaen Amanda Sascha.

Det forklarer hun på Instagram.

– Jeg er ude af stjerneboksning af den simple årsag, at jeg ikke længere psykisk kan forsvare at være en del af det. Og jeg er pisse ked af det.

– Jeg har i skrivende stund en retssag (som blev kendt for mig lang tid efter jeg havde sagt ja til stjerneboksning), kørende – som skal for retten i september mod voldsmanden. og ja, det trigger mig kæmpe meget – selv om jeg ville ønske det ikke var tilfældet.

Udmeldingen kommer, efter Amanda Sascha har rejst stærk kritik mod “Robinson”-vinderen.

Realitystjernen, der også er kendt fra DR-programmet “De dyre piger”, fortalte kort inden på sin egen profil, at hun flere gange har oplevet, at Katrine Hedeman ikke er mødt op til Stjerneboksning-arrangementer forud for den kommende kamp mellem de to.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/reality_awards_2022_roed_loeber_268_18mar22.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Det blev begyndelsen til en konflikt, som de to deltagere tager meget offentligt på deres respektive Instagram-profiler.

– Det er tre uger inden, vi skal op i ringen, at hun begynder at trække i land. Fordi hun ikke rigtig tør at gå ind i ringen, eller hvad? Jeg ved ikke, om Katrine havde tænkt, at hun kunne blive båret igennem ligesom en badeferie i “Robinson”, hvor man ikke tager nogen dødskamp. Men vi står lidt i samme situation igen: Katrine kan simpelthen ikke tage ansvaret og gå ind til kampen.

– At trække sig tre uger inden en kamp, det synes jeg er lidt kujonagtigt at gøre, siger Amanda Sascha blandt andet i sin story.

Efterfølgende har Katrine Hedeman fortalt, at det er på grund af angst, at hun har valgt at trække sig.

– Jeg troede egentligt at jeg havde styr på alting, og at intet kunne vælte mig. Efter hver sparring under den her bokserejse, har jeg haft ture, hvor jeg ikke har kunne få vejret. Hvor jeg begyndte at hyperventilere. Jeg troede egentlig, det var, fordi jeg var i dårlig form, indtil jeg en dag oplevede det tre gange på en dag, Syv timer efter sparringen.

– Jeg begyndte at glemme ting, blandt andet min pinkode til dankortet, og alting begyndte at blive sløret. Der blev jeg tunget til at stoppe op. Det var ikke bare et almindeligt pres. Jeg havde haft et panik/angst anfald – kald det, hvad du vil, fortæller Katrine Hedeman.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2213_stills_285.png
 Foto: NENT

– Så Amanda, kom ned fra din høje hest, vil du ikke? Du ved tydeligvis ikke, hvad der ligger til grund for, hvorfor jeg har trukket mig, til trods for du rent faktisk var der, den aften inden det skete … Jeg ønsker ikke at hænge dig ud Amanda, for både du og jeg kan vel huske især slutspurten af ekspeditionen, og det skuffer mig fandeme, at du ikke har den samme respekt for mig.

– Men jeg må nok bare erkende, at du måske ikke kender mig så godt, som jeg troede, hvis du reelt nogensinde tror, jeg kunne finde på at trække mig fra en fysisk udfordring uden en vanvittig god grund. Lang historie kort. jeg hverken kan eller må bokse med en retssag hængende over hovedet. Jeg selv og mit helbred kommer i første række, og det vil aldrig nogensinde ændre sig. Lad være med at lave fame på andres helbred – så graver du virkelig dybt.

Men de argumenter giver Amanda Sascha ikke meget for. Hun mener, Katrine skulle have forklaret sig langt tidligere.

– Det er rigtig fint, at Katrine melder ud, hun har angst, og ja, det er rigtig synd for hende. Men det kan folk jo ikke vide, når hun ingenting melder ud – før i går efter min story.

“De dyre piger”-stjernen har for to uger siden lagt mærke til, at Katrine Hedeman slettede alt om Stjerneboksning fra sin egen profil – men heller ikke der fortalte hun, at hun ville trække sig fra kampen.

Artiklen fortsætter under opslaget …

– Hele det koncept med bare at ignorere folk og ikke melde noget ud eller svare på beskeder og så videre, det synes jeg bare er respektløst over for alle andre der bruger supermeget tid og energi på at sætte dette arrangement op.

– Så Katrine, jeg håber inderligt, du får det bedre og får den rigtige behandling mod din angst, da det selvfølgelig ikke er sjovt at lide af på nogen måde. Respekt for det. Men hvis du også havde respekt for os andre, så havde du taget fat i os løbende og snakket om tingene, og så havde vi jo fundet ud af en ordentlig løsning på alt dette.

Til det har Katrine Hedeman svaret helt kort:

– At man kan have så lidt respekt for andre er mig ubegribeligt. Fald ned – og behandl andre mennesker, som du gerne selv vil behandles.

Amanda Sascha skal stadig bokse

At realitybabens modstander har trukket sig betyder ikke, at hun må undvære kamp.

Stjerneboksning siger til SE og HØR, at man leder efter en anden, der kan bokse mod hende.

- Hun har trænet så hårdt, og alt det hårde arbejde skal ikke gå til spilde. Vi kender endnu ikke modstanderen, men vi har flere i tankerne - heldigvis er vi så godt stillet, at vi har en del deltagere fra sidste år, som ligger i samme vægtklasse, og som allerede er i besiddelse af den obligatoriske startsbog.

- Som tingene ser ud nu, forventer vi klart 10 kampe 27. august.

De kvindelige boksere sidste år tæller Sheena Rodriguez ("Paradise Hotel"), Ida Søjborg ("Love Island"), Camilla Nederby ("Paradise Hotel") og jokerne Melina, Missiam og Lea.

Sponsoreret indhold